På himmerlandsrejse med Johannes V.

Johannes V. Jensen er vel nok den mest berømte himmerlænding. Han var forfatter og modtog i 1944 den fornemme Nobelpris i litteratur.

Johannes V. Jensen blev født i Farsø i 1873 som søn af dyrlæge Hans J. Jensen og Marie Kirstine Jensen. I 1893 blev han student fra Viborg Katedralskole, hvorefter han tog til København for at læse til læge. Læge blev han dog aldrig. Da han opgav studiet i 1898 for at blive forfatter, havde han allerede fået udgivet 2 romaner!

Forfatterskabet er meget omfangsrigt og Johannes V. Jensen har beskæftiget sig med mange genrer, men han kunne også så meget andet.

 

At rejse er at leve – det er godt nok forfatteren H. C. Andersen, som har sagt dette, men havde Johannes V. Jensen levet i samme periode, så kunne det lige så godt havde været hans citat, for Johannes drømte om fjernhedens uopdagede riger. Udve og hjemve var lige stærke igangsættere, men Himmerland var på en måde både rejsernes udgangspunkt og rejsernes mål.

I nedenstående folder tages du med på en cykelrejse til nogen af de naturområder og lokaliteter, hvor han har levet og fundet inspiration til sine fortællinger. På cykelturen kan du se, hvordan virkeligheden ser ud dér, hvor nogle af dansk litteraturs mest elskede bøger foregår.

Johannes V. Jensen siger selv, at hans lykke var: "at tænke tilbage paa den Gang jeg som barn krøb i den krydrede friske Lyng, på Mospuder og mellem de vilde Bær, og tog mod Solskinsvinden sammen med Gulspurvens lille Evighedsstrofe fra Toppen af en Gyvelbusk i Nærheden."

Det er denne lykkefølelse vi gerne vil viderebringe. Cykelruten kommer forbi naturområder, hvor dette stadig findes og til steder, hvor myter og fortællinger om og med Johannes V. Jensen har deres udgangspunkt. Det er bare at følge de små veje, og have øjnene åbne, så genkender man overalt træk fra Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier

Forfatteren og kunstneren Johannes V. Jensen

På naturbasen på Louns er der opstillet tre egetræsbæk. "Fortællebænk - Forfatterbænk - Kunstnerbænk". Ved disse bænke er det muligt at sætte sig selv i Johannes V. Jensens sted og arbejde med emnerne "Fortælle, Forfatter og Kunstner". Find informationer om naturbasen HER

Fortælleværksted

Det siges, at nobelpristageren Johannes V. Jensen blev forelsket for første gang, da han sammen med en flok større børn, legede blindebuk i bakkerne ned til Limfjorden på Louns. I "Blindebukken beskriver han malerisk, hvordan han  "blindet" med tørklæde, famler ud efter de andre deltagere. I legen fanger han en pige og beskriver, hvordan han lader hænderne udforske pigen og mærker forelskelsen i kroppen.

Du kan læse "Blindebikken" HER start på side 119 vers. 2 anden linje.

Vil du også mærke historiens vingesus, så læs "Blindebukken" på bænken med udsig ud over Limfjorden.

Forfatterværksted

Har du en forfatterspire i maven?

Johannes V. Jensens fortællinger kan i dag være svære at læse, men han har måske alligevel været med på "skrive-moden" langt før alle vi andre. I hvert fald vidner nedenstående brev om, at han allerede brugte smilys langt før nogen andre. Og flot og illustrativt ser det da ud.

Find inspiration i SKRIVEVÆRKSTEDET.

Kunstmaleren

Johannes V. Jensen havde også andre kunstneriske evner end at skrive. Det er der nok ikke mange der ved, at en af Danmarks største forfattere og Nobelpristager i litteratur, også var kunstmaler, billedhugger og skulptør.

Johannes V. Jensens kunstbegær blev vagt, da han, som elleveårig, en dag så en forbipasserende maler tegne Farsø Kirke i sin skitsebog. Det syn, eller dets virkning, blev siddende i ham.

En af hans malerier er af fødehjemmet, som han malede på bagsiden af en cigaræske, og senere gav til søsteren Thit Jensen i konfirmationsgave.

Han holdt meget af naturen og flere af hans motiver er fra det Himmerlandske område.

Dette maleri ”Farsø set fra syd” er malet af Johannes V. Jensen i 1890’erne.

Johannes har senere sagt, at hans første skitser gav ham en større glæde, end han nogensinde senere har kendt.

Er der en kunstmaler gemt i dag, så er HER en skitsetegning, med de første streger på motivet ud over Louns Bredning.