Juli er ferietid sammen med familien

Hvad skal vi lave - det spørgsmål får mange forældre nok de dage, hvor ferievejret viser sig fra sin våde side. Men der er masser af naturoplevelser at gå i gang med, både når det regner og imellem bygerne.

Selv i regnvejr, kan man opleve spændende ting i naturen. Tag blot regntøj på og gå på opdagelse for at se, hvordan det hele forandre sig. Læg mærke til, at det lugter anderledes og f.eks. regnorme og sorte skovsnegle kommer frem i regnvejr. Tag dem op og kig nærmere på dem. Læg også mærke til, hvordan nogle dyr gemmer sig i planterne og under blade og bark, og hvordan blomsterne lukker sig. OG ikke mindst - prøv også at finde ud af, hvilke dyr der, ligesom vi, står ude i regnen, ikke lader sig gå på af en omgang våd sommer af og til.

Fra naturens store spisekammer kan du hente sundhed og energi i uanede mængder. Tag ud i skov, mark, eng og strand og tag børnene med, så de kan lære naturens mangfoldighed at kende. De spiselige planter vokser overalt. Er du i tvivl så tag en florabog med eller lad planten stå, til du er bekendt med den, for der findes også giftige og uspiselige planter i naturen. Find inspiration til madretter indsamlet ved stranden HER
 
Flere af naturens vilde planter blev forhen dyrket i klosterhaverne og anvendt til medicin og mad. Nogle har beholdt deres ry som nytteplanter og anbefales den dag i dag i simple husråd og urteteer. Planter som f.eks. røllike, brændenælde, padderokker, kløver, gyldenris m.fl. kan købes i handlen- og selv om ikke alle urter har fået videnskabens accept, så bruges de stadig i husråd til at forebygge, lindre eller helbrede skavanker ligesom førhen.
 

Mad fra Naturens spisekammer

Når solen skinner kan det anbefales at går på naturindsamling langs grøftekanterne eller i skoven. De indsamlede planter kan efterfølgende give mange timers naturoplevelse, hvis det skulle give sig til at regne, da de både kan nydes og tilberedes inden døre.

Gederamspandekager

Grøftekanterne er fyldt som et andet spisekammer med planter, som kan bruges som ingredienser til både mad og drikke. De lyserøde blomster fra planten gederams kan plukkes og blandes i pandekagedej. Find opskriften her.

Sommmer ved stranden

Sol sommer og strandtid det er for mange ferie. Det er ikke alle, som blot kan bruge dagen med at bade og slikke solskin, så helidigvis er der masser af aktiviteter. På stranden finde masser af sten. Og sten er ikke bare sten. De kan males på, bruges til spil og stenbanko og så kan du også stege bøffen til burgeren på en sten.

Find inspiration til aktiviteter ved stranden HER

Livet i havet

Under havets overflade findes et dyreliv, der er skjult for de fleste af os, Med bølgerne skyller ting og sager op på stranden, og en tur langs havet røber lidt om livet ude i havet. Men hvad er det lige vi stikker fødderne ned i, når vi bader en varm sommerdag? Med et fiskenet kan man få indsigt i det fantastiske liv under overfladen. Rejer, fladfisk, ulk, slikkrebs, tangnål, søstjerner og krabber findes under 50 meter fra land.

På billeder som du finder HER ses bl.a. en hankrabbe, hvor den bagerste del af skjoldet er åbnet, så man kan se krabbens kønsorganer. En krabbe har to "tissemænd", men den bruger dem ikke til at tisse med, for det kommer ud mellem øjnene. Der er også et billed af en hunkrabbe, fyldt med orange æg. En hunkrabbe kan have op til 200.000 æg som hun bærer rundt på.

Mange spændende snegle- og muslingeskaller fortæller om bløddyr, der lever på havbunden. På sten eller træ, der er skyllet i land, finder man undertiden små skarpe skaller, som stammer fra rurer - små krebsdyr, der bygger hus. I kan finde rygskjolde efter krabber, der har skiftet deres gamle skjold ud med et nyt. I opskyllet ligger ofte kranier af fisk og havfugle, og der kan være ovale skaller, der har siddet inde i en blæksprutte. Med lidt held finder I forsteninger eller måske rav, som stammer fra træer, der groede for mange millioner år siden.

Krabber har alle dage været et dyr, som mange badende er bange for fordi man tror de vil bide en. Men krabberne er mere bange for os end vi behøver at være for dem. De fanges let med en pind, hvorpå der er fastgjort en klemme med en snor. Hvis du sætter et stykke pølse fast i klemme er der næsten fangstgaranti.

Kabberne kan du bruge i en lækker krabbesuppe. Find opskriften HER