1. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Bladskeletter af spidsløn på LED lys

Kog bladene i en gryde med en opvasketabs i 90 minutter. Skyl bladene en efter en under den kolde hane,  mens bladresterne gnubbes forsigtigt væk. Bladskeletterne lægges i pres mens de tørre.

De tørre bladskeletter placeres på et LED lys af stearin. En teske varmes op i flammen på et lys, hvorefter den langsomt bevæges over bladskelettet så stearinlyset smelter. Pas på du ikke presse for hårdt, så lyset smelter for meget.

2. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Sukkersne-kogler

I skoven indsamles kogler fra fyrtræer. På nuværende tidspunkt er de helt lukkede på grund af det fugtige vejr, men tager du dem med ind i varmen, folder de sig flot ud i løbet af et par dage.

Koglerne sprøjtes med spaylim, hvorefter koglerne dyppes i en skål med sukkerkrystaller.

3. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Julepynt i rensdyrlav

Lavet af rensdyrlav fra skoven. Fyld rensdyrlav ned i de små forme man bruger til at stikke småkager ud med. Lad det tørre i et par dage, hvorefter figuren kan trykkes ud.

Først skal træet vises siden skal det spises

Rensdyr lav kaldes af mange for gråt mos men er i virkeligened to organismer bestående af en svamp, der har indgået et samarbejde med alger. Algerne udfører fotosyntese og leverer sukkerstoffer til svampen. Til gengæld giver svampen algen mulighed for at leve steder, den ellers ikke ville kunne trives. I Vesthimmerland har vi rensdyrlav i både Uhrehøje, Jenle og på De Himmerlandske Heder. Der er ikke så meget, så tag kun ganske lidt, da rensdyrlav også vokser langsomt.

Kan det spises?

Det spørgsmål får vi naturvejledere rigtig tit og hvad du måske ikke ved, så kan rensdyrlav faktisk godt spises og har tidligere været brugt i mel, til supper og brændevinFlere restauranter med fokus på mad, hvor der indgår "Vilde" ingredienser har også ekspermenteret med rensdyrlav. Har du mod på at kaste dig ud i madkunsten "Svampecreme med rensdyrlav" så tjek opskriften her velbekomme :)

4. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Bladjuletræer med rensdyrlavstjerne

Træerne har forlængst tabt alle bladene for at "frostsikre" sig til vinterens frost og kulde og bladene er de seneste måneder blevet spist af "Skovens skraldedyr". I jorden lever en masse forskellige organismer, som man kalder for nedbrydere. Det er smådyr som f.eks. regnorm, bænkebidere, tusindben og snegle. Disse dyr hjælpe med at få ryddet op efter en kraftig efterårsstorm, hvor bladene falder af træerne. Men dyrerne tager kun bladene som er grønne, gule og røde, for i dem er der stadig plantemateriale, som kan spises. Alle de brune blade er der ikke længere spiseligt materiale i og derfor bliver de liggende i skovbunden.

Det er disse blade som kan indsamles og stikkes på et spyd. Vi havde et på jernspyd, men bladene kan sagtens stikkes på et træspyd og stikkes ned i en klump ler. Øverst på bladjuletræet har vi fastgjort en af rensdyrlavstjernerne fra kalenderideen d. 3. dec. se her

Find inspiration til flere aktiviteter med blade HER

5. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Træ- snemænd med smeltegaranti!

Denne snemand Frost tør godt møde frøken Tø på en bænk :)

Snemand Frost og Frøken Tø
gik en tur ved Søndersø
Fandt en bænk og slog sig ned,
talte lidt om kærlighed

Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: Må jeg kysse dig?
Men da Frøken Tø var varm
smelted' hans højre arm

Da han kyssed' hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind
Da han kyssed' hendes mund
blev han væk i samme stund.

På en bænk ved Søndersø
sidder stakkels Frøken Tø
Snemand Frost er smeltet op,
hun må ha ham i en kop!

Tekst: Halfdan Rasmussen

Samlevejledning til snemand Frost

Skær en gren (ca. 4 -5 cm i diameter) i 1 cm stykker . Lim 3 stykker oven på hinanden. Den nederste skive saves af, så snemanden kan stå. På en 4 skive limes et mindre stykke gren oven på midten som toppen af hatten.

Bor huller til arme på den miderste runde skive og sæt 2 små /tynde grene i.

Pynt snemanden med øjne næse og halstørklæde fremstillet af filt.

6. dec. i natur og aktivitetskalenderen

"Trækugler" til juletræet

På træskiver tegnes forskellige mønstre. Er du ikke så god til frihåndstegning, kan du bruge linealer  med mønstre.

7. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Træmodeller af Rudolf eller Elvis?

Om disse trædyr er en elge eller rener vides ikke, men til at stå for er de slet ikke :)

Trædyrerne består af små pinde, hvor nogen er savet lige over og andre skæve. Benene og halsen er pinde af pil, der er sat ind i borede huller i kroppen. Se godt på nedenstående fotos for at se, hvordan de samles.

8. december i naturjulekalenderen

Kogler med lys i

I skoven kan man finde de lange grankogler som er fantastiske til at sætte uden om et LED lys (kan købes i alle store fødevarebutikker til både indendørs og udendørs brug)

Man starter med at sætte et elastik rundt om lyset og så sætter man den ene kogle i efter hinanden så de til sidst står helt tæt lodret om lyset. Derefter binder man et stykke snor stramt om alle koglerne og til sidst fjerner man elastikket.

Er rigtig fine som gravlys. (Brug LED-lys som er velegnet til udendørs brug)

9. december i naturjulekalenderen

Trolde fremstillet som "H. C. Andersens kogler"

Find en stor fyrgrankogle, som er tør og pres rensdyrlav ind i mellem kogleskellene. Lim blad på som vinger og små lærkekogler som øjne og mund. Husk at binde en snor i så den kan hænge.

Efter signende så skulle det være selveste H.C. Andersen, der har udtænkt at fremstille kogler hvor der er presset rensdyrlav ind i en fyrkogler. Tjek selv her: http://visithcandersen.dk/bamser/grankogle-hca.jpg

Om det er "Ganske Vist" det vides ikke...

10. december i Naturjulekalenderen

Rudolf med den røde tud er fremstillet af en kogle fra rødgran, som tidligere var det foretrukne juletræ, men som i dag i mange stuer er erstattet af ædelgran.

Rødgraner fylder 33% af Danmarks skove, så der er gode muligheder for at finde kogler til Rudolf også selv om egern, mus og spætten også er på jagt efter koglerne.

På en kogle limes rulle øjne og rød filtnæse eller et rødt bær til næse. Ørerne er kogleskæl fra en anden kogle, som limes på. Geviret er på vores Rudolf fra busken "hønsefødder", men der er mange andre "gevirligende" planter, der kan bruges.

Når du går rundt i skoven for at finde koglerne, så tjek ud hvilke dyr der måske også jagter koglerne. Se ædespor fra mus og egerne her

naturbasen i Uhrehøje Plantage kan du bag shelterne finde et spætteværksted. Det er et sted, hvor spætten flyver hen med koglerne, for at spise dem. Kig godt efter nord for shelterne i en slags grøft. Find info om spætten her.

11. december i Naturjulekalenderen

I dagens kalender idé skal vi igen bruge kogler fra rødgran. I dag har vi hæftet rensdyrlav fast om livet på koglen og bundet det fast med hørgarn som skørt. Vingerne er blade fra egetræer. Glorien er lidt glimmerbånd fra grejkassen :)

Du kan også fremstille en nisse med rensdyrlav, rød nissehue af filt og rulleøjne.

Se hvordan Rudolf med den røde tud fremstillet af en rødgran kogle fremstilles HER

12. december i Naturjulekalenderen

Trendy Lærkenisser

Lærketræer er det eneste nåletræ i Danmark, som fælder nålene hvert år. Hele skovbunden kan se helt gul ud efter en efterårsstorm, men tilbage på grene sidder de flotteste små lærkekogler.

I skoven kan du under lærketræer finde grene med kogler, der er knækket af efter stormen. På disse kogler limes en lille nissehue og du har fremstillet et meget moderne stykke julepynt..

Moderne fordi lærkegrene og lærkekogler de seneste år har været brugt i jule-boligindretningen i diverse glitter boligblade.

13. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Koglekugle

I de forgående dage har der været flere kogleideer i naturjulekalenderen, så du har sikkert en hel koglesymfoni af rester tilbage fra skovturen. Disse kan vikles med ståltråd og stikkes ned i en oasiskugle. Vi har "beklædt" oasiskuglen med lidt rensdyrmos inden vi har stukket kogler ind.

Kuglerne kan hænge som bolde, eller den kan samles som et træ, hvor der stikkes en pind i kuglen og efterfølgende ned i en potte.

14. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Stjernepynt til julebordet

Bordpynten på julebordet kan tit være udfordret af, at vi skal kunne se dem, der sidder rundt om bordet i øjnene. Lærkekoglestjernen er lav og super dekorativ på julebordet. Koglerne er limet på en stjerne, der er fremstillet af trækasserne, som vi køber mandariner i.

15. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Matematisk Fibonacci naturpynt

For over 30 år siden deltog jeg i et UNO kursus (Udfordring, Natur og Oplevelse). På et tidsunkt have vi et modul om Fibonaccis talrække i naturen. Efterfølgende har jeg ikke kunne se en kogle uden at tænke på Fibonaccis talrække. Pludselig er en flot dekoration med omvente kogler ikke kun pænt at se på, men også et matematisk mysterium, der skal tjekkes ud. 

Fibonacci sekvens er en talrække, som der starter med 0 og 1, hvor hvert tal er summen af de to sidste tal foran i rækken. 0,1,1,2,3,5,8,13,21,34,55,89 ... og så videre. Kigger du på en fyrrekogle ses det tydligt i bunden, at den vokser i en spiral. Hver bund har to spiraler retninger den ene går til højre og den anden til venstre. Der 13 spiral baner til højre og 8 veje til venstre. Antal spiral baner i hver retning er ikke altid den samme på alle kogler. Men antallet spiraler baner er altid et fibonacci nummer. Prøv selv at tælle efter.

Men det tankevækkende er også, at vi på vores kroppe har en opbygning efter Fibonaccis talrække.

1 næse

2 øjne

3 leddele på armene (overarm, underarm, hånd)

5 fingre

16. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Julekugle med bladskelet

Bladet på julekuglen fremstilles af spidsløn, der koges i vand med opvasketabs. Se hvordan HER

For at bladet former sig bedst om kuglen, klippes lidt ind i bladet, så toppen af kuglen kan komme ud. Påfør lim på bladet og form det rundt om kuglen.

17. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Julebillede med piletræ

Mange af os har sikkert gamle guldrammer, som ligger i gemmerne, da de ikke længere passer ind i hjem med farverne hvid og stål. Men til jul passer de perfekt ind i det julepyntede hjem. Motivet i dette billede består af pinde fra pil klippet i forskellige størrelser, så de danner et juletræ. Øverst har vi limet en stjerne, der er købt i en hobbyforretning.

18. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Birkebark-juletræ

Træet er lavet af små barkstykker fra et birketræ. Når man hugger brænde bliver der ofte små barkstykker tilbage som vi har samlet op og lavet dette lille juletræ af. Man kan bruge en almindelig pind sat ned i ler eller som vi har brugt en pind med fod, købt i en hobbyforretning.

Start med at vikle et elastik rundt om pinden i den højde, hvor du ønsker at juletræet skal starte. Derefter skærer du barkstykkerne til og laver et hul med en borremaskine i midten af stykket. Start med det største stykke bark nederst og afslut med det mindste stykke øverst.

Vi har til dette juletræ en stjerne af pil øverst, men du kan også bruge en mosstjerne. Se hvordan HER

19. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Halm-nisse

Halmnissen er fremstillet af 11 halmstrå. I de to halmstrå til ben og arme er stukket ståltråd ind, så de kan bøjes til fødder og arme. Se samlevejledningen på foto herunder.

20. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Skovnisse - landskab

Efterhånden må vi nok erkende, at julen hos os er mere grøn end hvid. Så dagens kalendertip er skovnisser til et jule-skov-landskab :)

Nisserne er fremstillet af en lærkekogle til krop, hovedet er en perle, håetr er rensdyrlav og hatten er kapslen fra en agern.

21. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Gammeldaws julekort

Det er så hyggeligt i juletiden at få et rigtigt julekort tilsendt.Tør og pres nogle blade (evt. i en gammel bog) Spray et blad med guld og lad det tørre. Lim det på er kort eller et stykke hjemmelavet papir.

Husk at sætte de fine julemærker på inden du sender brevet.

Skikken med at sende julehilsener til hinanden kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet, godt hjulet på vej af muligheden for at sende åbne postkort. I 1888 blev der oven i købet indført forskellige posttakster, sådan at det kun kostede fem øre at sende et åbent postkort, mens det kostede otte øre at sende et brev. På det tidspunkt dukker også de første danskproducerede julekort op.

Julemærket blev opfundet i 1904 af den danske postmester Einer Holbøll