Friterede blomster

Friterede vildeblomster og rejer

100 g mel

50 g maizena

3 tsk. Bagepulver

Salt og peber

1 æg

1½ dl. Iskoldt vand

Fritureolie

Bland alle tørre ingredienser sammen. Tilsæt æg og vand, hvorefter det piskes godt sammen.

Hæld olien op i en gryde, så den er ca. halv fuld. Varm olien op. Når det bobler rundt om en pind eller træskaften på en grydeske, er olien varm nok. Hav altid et grydelåg klar, hvis der skulle gå ild i olien.

Dyp blomster og rejer i dejen og fritere dem i olien. Det er meget vigtigt, at blomster og rejer inden de dyppes i dej er helt tørre.

Hold godt øje med hvornår de er gyldenbrune. Tag dem op af olien og læg dem til afdrypning på et køkkenrulle.