Hybensuppe anrettet med cremefraich og basilikumblade

Hybensuppe

 

Det skal du bruge

Suppe

  • 500 g. rensede hyben
  • 1 l. vand
  • 1 vaniljestang
  • 2,5 dl. hvidvin (ikke for tør)
  • 100 g. sukker
  • Saften fra 1 citron

Til servering

  • 2 dl piskefløde eller cremefraiche 38%
  • Frisk basilikum eller spiselige blomster.

 

Sådan gør du

  1. Kom hyben i en gryde sammen med vand, vaniljekorn og vaniljestang. Lad blandingen koge i ca. 20 minutter til hybenskallerne er møre og udkogte.
  2. Fjern vaniljestangen og mos hyben og kogevand med en stavblender. Kom herefter mosen i en sigte og pres den igennem, så du får en ensartet masse.
  3. Hæld mosen tilbage i gryden og tilføj hvidvin, sukker og citronsaft. Kog suppen op og lad den småsimre til sukkeret er opløst.
  4. Hvis suppen er for tyk, kan du tilsætte en ekstra sjat hvidvin eller lidt vand.
  5. Smag suppen til med sukker og citron, inden du lader den køle af.
  6. Når suppen er afkølet, serveres den i en skål eller et glas, toppet med pisket flødeskum eller cremefraiche. Pynt gerne suppen med frisk basilikum eller spiselige blomster.

Tip! Du bestemmer selv, om du vil servere suppen lun eller iskold. Du kan også toppe suppen med flødeskum, som er smagt til med vaniljekorn, rosensirup, et drys stødt kardemomme eller kanel.