Påsketid er pyntetid

At farve æg i påsken er en tradition, der går langt tilbage på land og i by. Helt tilbage omkring 1650 brugte man påskeliljernes blade og blomster. Fra 1800-tallet blev det meget mere udbredt at plantefarve påskeæg med forhåndenværende materialer såsom løgskaller, skarntyder, stenlav og tagmos.

Plantefarvning af påskeæg

Påsken står for døren så nu er det tid til at få fabrikeret påskepynt til de gule forsythiagrene, som vil blomstre til påske, hvis de tages ind nu. Plantefarvning af hønseæg er rigtig skægt, fordi man aldrig helt ved, hvordan æggene kommer til at se ud.

På en natur-tur indsamles blomster, blade, mos m.m. dette placeres på en våd papirserviet. Et "udpustet" æg placeres midt i blomsterne. Papiret pakkes rundt om ægget, hvorefter det hele pakkes ind i stadiol.

Kog ægget i 20 - 30 minutter. Jo længere kogetid des mere farve.

Ægget på billedet er farvet med the og planter plukket i haven. Bl.a. lyng, gul krokus, rød julestjerne

Man kan næsten ikke vente med at tage æggene op af det kogende vand, og spændingen er stor når både staniol og køkkenrulle kommer væk og ægget skal skylles, for hvordan ser det ud.

Æggene kan også koges i en gryde over bål på en af naturbaserne.

De plantefarvede påskeæge kan også efterfølgende dekoreres med blomster

 

Stenkyllinger

Flade sten males gule. Rulleøjne, næb og løkke til ophæng limes på.

Idé modtaget fra dagplejer Lis Hemdrup Midtskogen i Simested.

Påskekogler

Kogler males gule og en løkke til ophæng limes på.

Idé modtaget fra dagplejer Lis

Påskekylling af lærkekogler

Find en lærkekogle til krop. Rul en gul piberenser rundt om en lille pind(øjet). Klip pinden helt ind til piberenseren. Lim en kogleskæl (næbet) fra en fyrkogle på piberenseren. Lim piberenser og lærkekoglen sammen. Under koglen limes en gul fjer hvorefter det hele limes fast på en lille træplade eller papskive.

ARRANGEMENTER

Jul i skoven - 1. advent

03-12-2017 - KL.14:00-16:00
Nissejagt og juleaktiviteter i skoven. …
Se alle arrangementer

TIPS & TRICKS

Tips til en tur ud i naturen

 

Familietur

Naturen er et perfekt sted for flere generationer at mødes om fælles aktiviteter. Find inspiration til natur-ture og aktiviteter

KLIK HER & SE SIDEN

KLIK HER & SE ALLE TIPS OG TRICKS

FRILUFTSGUIDEN

Find ruter til lands og vands på cykel, hest eller gåben i Friluftsguiden eller download Scandinavian Trails, der er en app som med GPS-funktion viser digitale kort med vandre-, kajak-, cykle- og ridestier.

KLIK HER & SE SIDEN