Spindsløn - træet med de smukke farver

Bladenes grønne farve forsvinder og erstattes af gule, røde og brune farver når det bliver efterår. Det ses specielt på spidsløn.

Træernes blade skrifter farve fra grøn til gul, rød og brun, fordi træerne trækker de værdifulde stoffer – bl.a. bladenens grønne klorofyl – tilbage i kvistene. De mindre værdifulde stoffer – det gule xantofyl og de orange karotener - ses nu da det ikke overdøves af klorofyl – og tabes med bladet.

Mørket tager fat

Fra 22. september bliver dagene mørkere og mørkere, men intet er så skidt, det ikke er godt for noget, og heldigvis kan spidslønblade skrue op for hyggen.

Bladskeletter af spidsløn på LED lys

Kog bladene i en gryde med en opvasketabs i 90 minutter. Skyl bladene en efter en under den kolde hane,  mens bladresterne gnubbes forsigtigt væk. Bladskeletterne lægges i pres mens de tørre.

De tørre bladskeletter placeres på et LED lys af stearin. En teske varmes op i flammen på et lys, hvorefter den langsomt bevæges over bladskelettet så stearinlyset smelter. Pas på du ikke presse for hårdt, så lyset smelter for meget.

Se de andre kalenderaktiviteter HER

 

 

Blad lysestager

Rul ler der kan lufttørre ud i en tynd plade.
Læg et blad med bagsiden ned på leret og rul oven på det med en kagerulle.
Fjern bladet og skær rundt i kanten.
Læg lerbladet til at tørre over en kop eller lignende, så det får en form fyrfadslyset kan stå i.

Efterårslys

Flotte gyldne blade placeres i lag rundt om et glas. Bladene holdes på plads med et gummibånd. Til pynt kan man efterfølgende vælge at skjule gummibåndet med sejlgarn eller lign.