Friluftsrådets Årsmøde og inspirationsmarked i Blære
13/03/2024, kl. 17.00 - 21.00
Sløjfeparken i Blære
Gl. Blærevej 48, 9600 Aars
Gl. Blærevej 48, 9600 Aars
Arrangement for alle jer med friluftsinteresser i Himmerland (Kommunerne Aalborg, Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland)
Onsdag den 13. marts kl. 17.00 – 21.00 er det lokale Friluftsråd værter ved årsmøde og inspirationsmarked ved Sløjfeparken i Blære, Gl. Blærevej 48, 9600 Aars
Program
17.00 Velkomst og rundvisning
Vi starter med rundvisning og præsentation ved Elsebeth Skadhauge fra det lokale friluftsprojekt Sløjfeparken. Elsebeth fortæller om, hvordan de mange aktiviteter i en forholdsvis lille by binder lokalsamfundet sammen. I Sløjfeparken er der bl.a. rig mulighed for at spille, lege, træne, holde picnic, lave mad over bål, tage en lur i shelters eller et spil padel med familien.
17.45 Hvad arbejder Friluftsrådet for, og hvorfor ved Mads Ellegaard fra Friluftsrådets hovedbestyrelse
18.00 Årsmøde – Præg det kommende års fokus. Her vil det lokale friluftsråd lægge op til debat om, hvilket fokus der er interesse for at arbejde med i det kommende år. Ud fra debatterne vil vi beslutte, om der skal oprettes arbejds- eller temagrupper. Afslutningsvis vil der også være valg til bestyrelsen, hvor du har mulighed for at stille op.
18.30 Friluftsrådet byder på aftensmad
19.00 Inspirationsmarked. Lokale modtagere af tilskud fra Friluftsrådets puljer præsenterer deres projekter. Konsulent Kim Dabelstein Løwe fra Friluftsrådet fortæller om de forskellige muligheder for at søge tilskud til lokale friluftsaktiviteter og – projekter.
20.30 Kaffe og fortsatte inspirationsdrøftelser
21.00 Tak for i aften
Kontakt en af lokalrådets formænd, hvis du vil vide mere om arbejdet i bestyrelsen. Karin Winther karin.himmerland-aalborg@friluftsraadet.dk, 30324939 eller Mette Arleth mette.himmerland-aalborg@friluftsraadet.dk , 22531624 Tilmelding bedes ske senest den 7. marts til himmerland-aalborg@friluftsraadet.dk