Udgivet: 11. oktober 2021
Tag familien med i skoven
Naturekspeditionen og Naturstyrelsen har traditionelt fokus på aktiviteter, der favner tre generationer i efterårsferien. Det har vist sig at være en succes og rigtig mange børn, forældre og bedsteforældre deltager i et eller flere at de offentlige arrangementer og mange kører også fra hele Nordjylland for at deltage, fortæller naturvejleder Karin Winther.
I år har vi valgt at sætter ekstra fokus biodiversitet og ”VILDE” børn og unge, for hvad kan børn og unge bidrage med, for at forbedre biodiversiteten. Det ved Nature Rangere fra Vesthimmerland, som sammen med naturvejleder Lars Wachmann fra Naturstyrelsen og Karin Winther Vesthimmerlands kommune er klar med to arrangementer i efterårsferien.
Vesthimmerland er en af de i alt 92 kommuner, der deltager i miljøministerens biodiversitets konkurrence DKVILD, og vi skal alle i arbejdstøjet for naturen gisper, og når 3 ud af 5 insekter risikere at uddød, så må alle sejl sættes til for at vende udviklingen og det skal deltagerne hjælpe med på de to arrangementer.
Arrangementer i på Naturbaserne
Tirsdag åbner vi snitteværkstedet ved naturbasen i Jenle Plantage. Her bliver der bl.a. mulighed for at fremstille insekthoteller, som deltagerne må tage med hjem. Men der bliver også tid til at snitte legetøj og spisegrej og bålet vil være tændt, så deltagerne efter at havde snittet sin egen skov- pandekage-endevende-skovpaletkniv, kan bage en gratis pandekage.
Onsdag flytter snitteværkstedet til naturbasen i Aars skov. Denne formiddag sætter vi fokus på at hjælpe dyrene i den pressede natur. Vi bygger fuglehuse og flere forskellige former for foderbrætter.
Send en frøhilsen
Begge dage bliver der også mulighed for at fremstille sin egen ”frø-hilsen”. Sammen med frø fra vilde planter indsamlet i Vesthimmerland kan deltagerne samle en vild hilsen og på den måde forhåbentlig være med til at forbedret biodiversiteten når planterne vokser op hos modtagerne.
Har man ikke mulighed for at deltage på arrangementerne, så kan man stadig selv når at indsamle og så frø fra vilde planter.
Du finder de vilde postkort til udprint her