Familieaktiviteter til efterårsferien 2019

Udgivet: 4. oktober 2019

Snittehygge omkring bålet i Jenle

Naturekspeditionens efterårsarrangementer

Traditionen tro har vi i Naturekspeditionen arrangeret en række aktiviteter til efterårsferien, som favner både børn, forældre og bedsteforældre. Fra tidligere år ved vi, at det er arrangementer, som tiltrækker mange deltagere – og folk kommer fra hele Nordjylland, for at tage del i løjerne.

I år afholder vi efterårsarrangementerne på naturbaserne i Vesthimmerland i samarbejde med Nature Rangerne i Vesthimmerlands Kommune, naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune og naturvejleder Lars Wachmann fra Naturstyrelsen.

Alle deltager får udleveret et NaturNørd diplom.

Pige kikker på ræv

Mandag den 14. oktober 2019: Naturdetektiv

Hvor: Naturbasen i Aars Skov, Svenstrupvej 9.
Hvornår: Mandag den 14. oktober 2019 kl. 10.00-12.00.

Kan du gætte hvilke dyr, der bor i skoven? Hvis ikke, får du masser af tips, tricks og viden til at lege naturdetektiv, inden du selv må på sporjagt for at løse gåderne i kukkelurekasserne.

Når sporjagten er slut, kan du og familien fremstille jeres eget insekthotel, som I efterfølgende kan tage med hjem til have.

Snitte værksted i Jenle

Onsdag den 16. oktober 2019: Snitteværksted

Hvor: Naturbasen i Jenle (ved markvejen overfor Kelddalvej 68, 9600 Aars).
Hvornår: Onsdag den 16. oktober 2019 kl. 10.00-12.00.

Kom med, når vi onsdag åbner op for snitteværkstedet med træsløjd for både store og små. Vi snitter alt fra legetøj til spisegrej af materialer fra skoven.

Bålet vil være tændt, så du efter snittearbejdet kan nyde en lækker (og gratis) pandekage – måske endda vendt med din helt egen skovpaletkniv.

 

Arranger dine egne efterårsferieaktiviteter

Måske har du ikke mulighed for at deltage i vores efterårsarrangementer – eller måske mangler du inspiration til, hvordan du kan fordrive de andre dage i efterårsferien?

Hjælpen er nær – her får du nemlig inspiration til, hvordan du kan arrangere ”gør det selv”-aktiviteter til efterårsferien: