Vælg en side

Gratis “Gør det Selv” aktiviteter i naturen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi er så meget som mulig udenfor og gerne at tage på naturture. Find inspiration til aktiviteter for hele familien, hvor ingredienserne natur, motion, socialt fællesskab, leg og læring og ikke mindst røde kinder er sikkert!

Det er en aktiviteter, hvor I selv vælger tid, sted og indhold for turen, da der er aktiviteter i både lys og mørke. Det er gratis, det kræver ikke booking og I bestemmer selv om I vil have madpakke med, tilberede mad over bål på en af naturbaserne, og måske også, om I vil overnatte i et shelter, bivuak eller i en hængekøje. Et besøg på en naturbase kan give både oplevelser, udfordringer, sved på panden og faglighed ind under huden.

Jenle Plantage – drej ned ad markvej overfor Kelddalvej 68, 9600 Aaars

På naturbasen i Jenle findes aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg og læring på og omkring naturbasen, samt den blå og gule rute.

Vandrestierne i Jenle og Søttrup Plantage

Vandrestier i Jenle

Undervisningsforløb hvor skiltene på ruterne inddrages

Skilt Naturbasen Jenle

Skilte til PRINT Skilte med nummer passer til blå rute – bogstaver gul rute.

Læs en webtilgængelig udgave Naturbasen Jenle

Blå rute

Blå rute er på 4 km.  Da det er tilladt her i plantagen at forlade stierne, er det også en mulighed at finde posterne som stjerneløb via GPS koordinaterne.

Natur & Viden

Opgaveark med spørgsmål til teksten under Natur&Viden på skiltene.

Ark med spørgsmål og svar findes her Jenle Opgaver blå rute Viden

Læs webtilgængelig udgave Opgaver blå rute

Gul rute

Gul rute er ca. 7 km. Man skal krydse Aggersundvej 2 gange.

“Natur-Tips”

Tjek din viden om naturen via GPS og mobiltelefon.

Måske kender du allerede svaret på spørgsmålene på tipskuponen, ellers kan du finde dem via GPS koderne i skoven.

Hent tipskuponen her: Natur- Tips

“Træ-bingo”

På en rundtur i skoven, kan du blive klogere på træerne i skoven, ved at spille træbingo.

Find bingopladen HER

“Kampen om den Gyldne Nøgle”

I resten af 2020 er det muligt at løse mysteriet om den forsvundne Gyldne Nøgle til den største gravhøj i skoven. I skal medbringe en terning og gerne en vandrekæp. Snit evt. en stok på naturbasen inden i drager ud til det sorte kryds på kortet ovenfor.

familie på tur på heden

Den gyldne nøgle

I Jenle Plantage – skoven i hjertet af Vesthimmerland, findes flere gamle veje, hvor handlende har færdes på deres rejser fra syd til nord, men da troldene begyndte at færdes i skovene turde handelsfolkene ikke længere rejse igennem.

I skoven bor søskendepareret Pil og Storm sammen med deres forældre. De er vant til at bestille noget, for der skal fældes træer og hugges brænde, indsamles bær og svampe og passes dyr på gården. Pil og Storm leger også i skoven, hvor de løber om kap med ræven, klatre i træerne som egernet og driller fuglene ved at efterabe deres fuglesang.

Hjemme hos Pil og Storm hænger der en gylden nøgle godt gemt i et hemmeligt rum bagerst i et stort skab i stuen. Det er en nøgle, som passer til døren ind til den største gravhøj i skoven.
Det ved de for nøglen tilhører en handelsrejsende, der hedder Gyldensten. Han overnattede hos Pil og Storms familie en kold og stormfuld nat. Inden han rejste videre bad han Pil og Storms far om at passe på nøglen. Pil og Storm har bestemt fået besked på ALDRIG at tage nøglen, men nysgerrigheden rykker i dem begge for hvad gemmer der sig inde i gravhøjen?

En dag hvor Pil og Storm er alene hjemme, kan de ikke længere modstå fristelsen og Storm kravler ind i skabet, mens Pil holder vagt. Storm finder nøglen og de lister efterfølgende afsted gennem skoven på vej til gravhøjen.

Men pludselig sker dét, der ikke måtte ske. En kronhjort brøler og Pil og Storm bliver forskrækkede og løber afsted, så hurtig de kan og da de er i sikkerhed under en kæmpefyr opdager Storm til sin skræk, at nøglen er væk! Pil og Storm er ude af sig selv, for nøglen skal findes inden deres forældre opdager den er væk.

Heldigvis er du på overnatningstur på shelterpladsen og Pil og Storm spørger dig om du vil hjælpe. Find Afsnit 1 hvor det sorte kryds er på kortet.

Afsnit 1
Sammen beslutter I at:
– At gå hen til den kloge ugle, for at bede om hjælp? Gå til afsnit 4.
– Finde ravnen i skoven, der elsker ting, der glimter, for at spørg om det er den der har fundet nøglen og gemt den? Gå til afsnit 6.

Rollatorvenlig sti

I Jenle har vi en lille rollatorvenlig sti på ca. 2 km. Stien starter ca. 50 meter nord for naturbasen.

Rollatorsti i Uhrehøje

Aars Skov – Svenstrupvej 7 9600 Aars

Aars skov kan du få styr på hvilke dyr, der bor i skoven ved at følge den blå rute. Her hænger der skilte, der via fotos og tekst giver ledetråde. Ruten er 3 km.

Skilt med formidling af dyr til opgaven "På Sporet" i Aars skiv.

Opgaveark til opgaven “På Sporet” 

Opgaveark til På Sporet

Uhrehøje Plantage Farsøvej 95 9640 Farsø

Kukkelure-Kasser

Naturrangere som kikker i en kukkelure-kasse

Der er fem forskellige opgaver at vælge i mellem. Opgaverne tager jer på en tur rundt i Uhrehøje Plantage på en ny og spændende måde.

Find informationer og opgaver her

Læs en webtilgængelig udgave Opgaver_til_Kukkelurekasser

Nat-NaturNørd

Ugleruten i Uhrehøje

Karin Winther viser en træugle frem

Tag på tur med lommelygte og find de 14 ugler med lysende øjne. Ruten er ca. 1 km. Start på P. Pladsen ved naturbasen i Uhrehøje. Farsøvej 95A. 9640 Farsø. Ruten er markeret med brune prikker på kortet herunder.

Ugleruten i Uhrehøje

Natugler tuder lystigt i mørket for at tiltrække sig en mage.

Om aftenen kan man i øjeblikket opleve natuglen i Uhrehøje Plantage. Natugler kan høres med det karakteristiske og for nogle uhyggelige uh huuuh. De kan høres året rundt, men fra februar og et par måneder frem er de ekstra aktive. Der har de et territorium, der skal forsvares og en eventuel hun på reden (i et hult træ eller i en opsat uglekasse), der skal informeres om eventuelle farer.

Natugle i Uhrehøj

Senere er det ungerne, der skal lære, hvordan en han-natuglestemme skal lyde. Natuglehannen har travlt da han skal finde føde til både sig selv og hans mage, som måske allerede nu ligger på æg, men med den mild en vinter, som vi har haft, er der mange mus at finde – både i skoven og ude i det åbne land.

Ofte ses hannerne på faste hvilepladser, som de benytter om dagen, når de sover. Man kan være heldig at finde pladsen, hvis man finder et sted med mange uglegylp på jorden – så kig op! Måske sidder der én og kigger ned på dig.

Billede af en ugle på en skorsten

Uglegylp indeholder normalt mange grå musehår og knogler fra de mus, der er slugt i én bid. Uglemaver udskiller ikke saltsyre, som for eksempel os og rovfugle, så derfor kan man samle et helt puslespil af de fineste museknogler, og så kan man også fastslå, hvilke mus uglerne har nedlagt.

Ugle i papir

Foldet papirugle og en ugle i sten

Find foldevejledning

Kalorieruten

Er du en af dem, der eeeeeelsker fredagsslik? – og fejrer det alle ugens dage med lidt guf til den søde tand. På gulrute har Nature Rangerne opsat skilte hvor du kan læse hvor meget du skal yde for at kunne nyde. Når du starter på P-Pladsen ved naturbasen og går ruten højre rundt, så kan du se fotos af de søde sager, du må spise, hvor du afstanden fra start frem til hvor skiltet hænger.

 

 

Andre arrangementer

27 dec

JUL I SKOVEN – 1. ADVENT

27. december til 14:00 - 16:00