Krible Krable Skoven Løghøjs julekalender

Mens mange dyr sover vintersøvn quizzer vi på viden om dyr i skoven frem til juleaften. Er du klar til at gætte med?

skilt til krible krable skoven
krible krable tasker

Quiz med hver dag frem til juleaften

På Krible Krableskoven Løghøjs Facebookside, kan du hver dag i hele december quizze med om store og små dyr, som findes i Krible Krableskoven – lige på nær et dyr, som slet ikke bor på højen. Når du mener, at det dyr vi skriver om ikke findes i Krible Krableskoven, skal du skynde dig, at skrive til Krible krableskoven på Facebook. Skriv hvilket dyr, du tror det er, og hvem du er – hvis du rammer plet, er du med i konkurrencen om en micro-natur-forsker præmie.

Du finder Krible Krableskoven Løghøjs Facebookside lige her

Selvom quizzen foregår på Krible Krableskoven Løghøjs Facebookside, deler vi her på Naturekspeditionen løbende dagens quiz og svar – så følg også gerne med her.

1. december

Det dyr, vi tænker på, kaldes et bløddyr. Her i december har det gravet sig ned i jorden for at vente på at det bliver forår. Det kan spise næsten alt med sin raspemund, men spiser gerne grønne saftige planter. Dyret er en nedbryder som omdanner fx planter og frugter til jord. Det har to følehorn, hvor øjnene sidder, en fod, ingen vinger eller hale og så er det lidt skørt; Det er både en han og en hun på samme tid. Det er slimet at røre ved, og kan se ud på mange måder, og have forskellig farve og størrelse, f.eks. bærer nogle af dyrene deres hus på ryggen.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

1. december det rigtige svar er sneglen

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

illustration af en snegl

2. december

Det dyr vi tænker på har otte ben og en tydelig for- og bagkrop.
Der findes mange forskellige slags i mange forskellige størrelser, farver og mønstre, og du kan finde dem alle vegne.
De fleste er rovdyr som spiser insekter, som de slår ihjel ved hjælp af en giftbrod som sidder ved deres mund.
De har hår på benene som de bruger til at lugte, smage og høre med.
Sjovt ikke? Tænk hvis vores ører og næse sad på benene.
De fleste har spindevorter bagtil som de bruger til spinde klæbrige tråde med, som de laver et net af.
Det er det net eller spind de bruger til at fange deres bytte i.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

2. december det rigtige svar er edderkoppen.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

illustration af en edderkop

3. december

Det dyr vi tænker på er et insekt med 6 ben.
Det har to lange antenner som det bruger til at føle og lugte med, og mange af dem kan smage med deres fødder. Vildt ikke?
Og så har det store øjne som er sat sammen af en masse små øjne. Det betyder at det kan se fremad, bagud og til siderne på en gang.
Det har osse en snabel som det bruger som sugerør når det flyver fra blomst til blomst og suger nektar. Snabelen er rullet sammen som en spiral når det flyver.
Dyret, der findes i mange forskellige størrelser, har to par store vinger som tit har de flotteste farver og mønstre, nogle mønstre ligner øjne.
Dyret gemmer sig i sprækker og under løs bark om vinteren, hvor det sidder og venter på at det bliver forår.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

3. december det rigtige svar er dagpåfugleøje sommerfugl.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

dagpåfugleøje

4. december

Det dyr vi tænker på er et insekt, som du garanteret har set i skovbunden eller på skovstien. Det er nemlig en stor, flot basse på ca. 2 cm. Det har to følehorn og seks ben og det ser ud som om det har frynser på benene og nærmest går på tæer. På dyrets ryg sidder der to dækvinger som ligner et skjold. Du kan ikke se det, men under skjoldet er der et par tynde vinger som dyret kan bruge til at flyve med. Skjoldet er mega flot, helt sort, men kigger du godt efter, kan du se at det ser metal-agtigt ud og skinner i en blanding af sort og blåt og grønt. Dyret er osse en af skovens skraldemænd, og lever mest af lort fra forskellige dyr og af rådnende svampe. Hunnen lægger sine æg i lort, som hun graver ned i skovbunden. Hun fylder den gravede gang med fx. heste eller rådyrlort som, når æggene klækkes og larverne kommer ud, er larvernes madpakke. Ret smart, hvis man altså er vild med den slags madpakke.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

4. december det rigtige svar er skarnbassen.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

illustration af en skarnbasse

5. december

Det dyr vi tænker på er et insekt med 6 ben. Det er en hurtig og megastærk lille fætter med et meget tydeligt hoved, forkrop og bagkrop. På hovedet har det to følehorn, to øjne og en mund med skarpe og kraftige kindbakker. Dyret er et rovdyr som slår andre insekter ihjel ved at sprøjte syre ind i byttet fra en giftkirtel som sidder på bagkroppen. Der findes mange forskellige slags af dette dyr i Danmark. I Krible Krable Skoven finder du mest den slags der bygger en form for hule, så de kan bo mange sammen. De samler en masse grannåle og lægger dem på et lunt sted, gerne op ad en træstub, hvor solen kan skinne på bunken. Der kan være rigtig mange dyr i hulen, eller tuen som man kalder den. Helt op til 100.000. Dyrene deles om arbejdet; nogle er en slags pedeller som gør rent, ordner og reparerer, nogle finder føde som består af forskellige insekter og honningdug som de samler fra bladlusene. Andre fodrer larverne, nogle er soldater som forsvarer tuen mod andre dyr og insekter som ikke er velkomne, og længst nede i tuen ligger dronningen og lægger æg. Det er hendes arbejde og kun hende der kan lægge æg.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

5. december det rigtige svar er en myre.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

illustration af en myre

6. december

Det dyr vi tænker på er et dyr med mange led. Faktisk vokser dyret ved at der vokser et nyt led på bagenden, så jo flere led det har, jo ældre er dyret. Og de kan blive mange år gamle. Dyret er koldt og glat, og det kan blive helt op til 25 cm langt. Det har hverken ben eller vinger, men en masse små børster eller hår langs kroppen, som de bruger til at skubbe sig frem og op med, – for dyret lever nede i jorden. Her laver det gange og hiver blade ned under jorden hvor det spiser dem sammen med jord og efter en tur gennem maven, kommer det ud af bagenden igen som muld. De tørrer let ud og det kan de ikke tåle. Derfor vil de helst være i den fugtige jord i løvskoven. Du kan osse finde dem når det har regnet. Så kommer de op og spiser blade på jordoverfladen. De voksne har noget der ligner et bælte om maven. Det bruger de når de skal parre sig. Dyret er både en han og en hun på samme tid og skifter køn under parringen. Skørt ikke? Og ja, dyret kan godt overleve at blive skåret over, hvis bare det bliver skåret over bag bæltet. Så kan forenden godt leve videre, det kan bagenden ikke.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

6. december det rigtige svar er en regnorm.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

illustration af en regnorm

7. december

Det dyr vi tænker på er gråt og har et fladt, ovalt skjold som er sat sammen af en masse led. Og så har det hele 14 ben og to lange antenner.
Det er smart at det er så fladt, for så kan det let komme ind under barken på en rådnende træstub, grene og sten og finde de fugtige, mørke steder det helst vil være på.
Dyret er aktivt om natten, men vi er sikre på, at du har set det mange gange når du fx. har pillet i barken på en rådnende træstub. Dyret gemmer sig nemlig om dagen, og så har det travlt med at finde føde om natten, gerne halvt nedbrudte blade, grene, træstubbe og træstykker.
Og selvom dyrets navn godt kunne tyde på det, skal du ikke være bange for det. Det bider ikke. Derimod er dyret meget vigtigt for nedbrydningen i skoven. Fx skal de fleste blade som falder ned fra træer og buske, en tur gennem dyrets mave.
Der findes mange forskellige slags af dyret i Danmark, bl.a en sjov lille en som kan rulle sig helt sammen som en kugle hvis den bliver bange.
Når hunnen er 2 år, kan den få unger. Efter parringen lægger hun æg i en lille rugepose som hun har på maven, så hvis du finder en med en lille pose på maven, ved du at det er en hun.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

7. december det rigtige svar er en bænkebider.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

Grå bænkebider

8. december

Det dyr vi tænker på kender du helt sikkert.
Det er let at kende, og et af de første insekter vi ser om foråret.
Mon ikke du har haft det siddende på din finger og måske sagt en lille remse om noget med godt vejr?
Dyret er aktivt om dagen hvor det spiser bladlus, bladlopper og andre smådyr. Derfor er mange glade for den lille halvkugle runde bille.
Dyret har seks ben og to følehorn og når du nu får at vide at det har røde dækvinger med sorte pletter, og et sort hoved med 2 hvide pletter, ved du sikkert hvad det er for et dyr.
Inde under de røde dækvinger sidder et par tynde vinger som dyret bruger til at flyve med.
Hanner og hunner ser ens ud, og hunnen sætter sine æg fast på undersiden af blade eller steder hvor der er mange bladlus.
Det er smart, så kan larverne nemlig gå i gang med at æde deres yndlingsspise, bladlus, når de klækkes.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

8. december det rigtige svar er en mariehøne.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

Syvplettet mariehøne

9. december

Det dyr vi tænker på kender du helt sikkert osse.
Det er et af de insekter som har levet på jorden i aller længst tid. Der findes mange forskellige slags og mange forskellige størrelser.
Dyret har seks ben, og nogle af dem har meget lange antenner som er længere end deres egen krop.
De er nogle af de største insekter, og nogle af dem kan blive helt op til 12 cm og have et vingefang på 23 cm.
Dyret har store og meget stærke bagben og de er vildt gode til at hoppe.
Op til 100 gange deres egen længde. Tænk hvis vi kunne det!
Og leder du efter dets ører, skal de kigge et pudsigt sted, de sidder nemlig, på nogle af arterne, på skinnebenet. På andre sidder det på bagkroppen. Og så trækker det vejret gennem nogle åndehuller som sidder på bagkroppen.
De fleste er kødædere, men spiser osse fx mælkebøtter og kløver, og så har de forskellige farver alt efter hvor de færdes. Nogle arter er grønne, andre brune eller gule.
Dyret er kendt for, udover at være god til at hoppe, at det kan synge en slags sang ved at gnide forskellige kropsdele mod hinanden.

Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

9. december det rigtige svar er en græshoppen.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

græshoppen

10. december

Det dyr vi tænker på, kender du helt sikkert osse. Det er et 2-3 cm langt og fladt leddyr. Det er rødbrunt og blankt og så bugter det sig hurtigt afsted næsten som en slange. Det består af en masse led, og hvis du tæller dem er der 15.
Og så er det lidt sjovt, at dyret kan løbe lige så hurtigt forlæns som baglæns. Der findes flere slags i Danmark. De fleste lever over jorden, men der er osse nogle som lever under jorden.
 
Du har helt sikkert fundet dyret når du har kigget efter dyr og insekter under store sten, dødt bark eller under store grene i skovbunden. Det er et rovdyr, som ikke kan lide lys og gemmer sig fugtige og mørke steder om dagen og som jager orme, larver og andre smådyr om natten. Øjnene er ikke så gode. De kan kun se lys og skygge. De er hurtige og flade og det gør, at de kan nå deres byttedyr alle steder På hovedet sidder to lange følehorn og det der ligner de forreste par ben er to giftkroge, formet ligesom dolke. Det er dem den bruger til at bide og lamme sit bytte med. De bagerste ben stikker lige bagud og virker også som følehorn. Det er smart når den nu kan løbe lige så hurtigt forlæns som baglæns.
Og når du siger dyrets navn, skulle man tro at det har noget på fødderne, – det har det ikke
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

10. december det rigtige svar er en skolopender.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

illustration af en skolopender

11. december

Det dyr vi tænker på er en mega god flyver og kan flyve med op til 30 km/t med sine store, klare vinger hvor du tydeligt kan se vingernes netværk igennem.
Så du skal kunne cykle ret stærkt for at følge med det.
Dyret er et rovdyr der fanger insekter i en slags kurv, som den former med sine ben. Og når den fanger et insekt, æder den det i luften med det samme, og hvis du er heldig kan du høre at det knaser. Lidt uhyggeligt ikke?
Der findes en del forskellige slags af den her meget flotte flyver, men den vi tænker på er en af de største. Den bliver helt op til 7,5 cm lang og har et vingefang på 10-12 cm.
Den findes over hele landet og yngler ved stille vand hvor hunnen lægger sine æg på vandplanter, men den flyver gerne langt væk fra vandet for at jage insekter og gerne i skoven, i skovlysninger og på skovstier.
Dyret har et bredt hoved med korte følehorn, store øjne, bidende munddele, en kraftig forkrop og fremadvendte ben. Bagkroppen er meget lang, slank og mørk. Hannen har de flotteste gule, grønne og blå mønstre på kroppen, mens hunnen kun har grønne.
Når dyrene parrer sig foregår det osse i luften. Så danner de et ‘hjul’ med deres lange bagkroppe.
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

11. december det rigtige svar er en guldsmed.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

illustration af en guldsmed

12. december

Det insekt vi tænker på, kender du helt sikkert. Det kan du finde alle steder. Måske synes du osse at det er ret irriterende. Især hvis der er mange af dem. Du ved de er der når de kommer flyvende med deres høje summelyd.
Og så stikker de. Det vil sige det er faktisk kun hunnerne der stikker. Hunnen har nemlig en lang stiksnabel. Hannen har fjerformede antenner i stedet. Så hannerne stikker ikke, men danner store sværme og flyver rundt og suger nektar fra blomsterne. Hunnerne finder de sværmende hanner og parrer sig med dem, hvorefter hannerne dør og hunnerne går i gang med at stikke og suge blod som de skal bruge som næring til deres æg.
Æggene lægger de i fordybninger i fugtig jord, ved vandhuller og pytter som senere blir fyldt med vand. Det er i disse vandhuller de ca. 1 cm lange larver ligger med deres ånderør og lever af de bitte små plantedele, alger, svampe og bakterier de kan finde i vandet, indtil de til sidst forpupper sig i vandoverfladen.
Tidligt om foråret klækker de, – og starter deres summen.
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

12. december det rigtige svar er en myg.

”Illustrationerne er tegnet af Jan Solheim til Krible Krable-projektet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.”

 

illustration af en myg

13. december

Det dyr vi tænker på kaldes for en mide. Den er lille bitte, men alligevel et farligt dyr. Dvs det er faktisk ikke miden der er farlig, men de bakterier og virus den kan have i sin mund. Det er dem der kan være farlige for mennesker.
Det er lidt træls, men du kan sagtens klare den, når du ved hvordan. Miden suger blod fra fx mus og rådyr, fra fugle og fra mennesker.
Den lever i skoven, er meget lille og lysebrun, har en flad krop, der er formet næsten som en lillebitte ballon med et rygskjold, og så har den 8 små ben og en mund, der kan bide hul i hud og suge blod.
Den vokser når den suger blod. Så bliver bagkroppen større og større. Når maven er fuld af blod, giver den slip og lader sig falde ned på jorden igen. Her ligger den og fordøjer det blod, den har suget.
Det er heldigvis ikke alle miderne der har bakterier og virus i munden – men det er en god ide at være forsigtig med dem alle sammen.
Finder du en på din hud, skal du have den pillet af hurtigst muligt, selvom der går omkring 24 timer før eventuelle bakterier og virus overføres.
Du opdager den ved at det begynder at klø, som regel et sted hvor der er varmt og fugtigt. Bag øret, bag på knæet, under armen og at du finder en lille bitte sort ‘dims’ som ikke vil gå af.
Men den skal væk!
Få en voksen til at hjælpe dig med at pille den af og vask stedet med vand og sæbe. Det kan godt klø i lang tid efter et bid – lidt ligesom et myggestik.
Miden lever på fugtige steder i skoven og i moser og fugtige enge. Særligt hvor der er mange rådyr, og så sidder den i græsset og opdager dig når du går forbi, fordi du er varm, dufter og fordi du bevæger dig.
Så hvis du vil undgå den lille mide når du er i skoven, så skal du bare tag tøj på der dækker din hud, f.eks. gummistøvler, lange bukser og en langærmet trøje, og træk evt strømperne op udenpå bukserne – så kan miden slet ikke komme igennem.
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

13. december det rigtige svar er en skovflåt.

Foto: Naturhistorisk Museum

 

flåt

14. december

 
Det insekt vi tænker på i dag, er vi osse sikre på at du kender.
De fleste kan godt lide den, fordi den er en af de første insekter der dukker op når det begynder at blive forår. Den vi tænker på, er osse den mest almindelige af sin slags.
Den lever i skoven og det åbne land, og for det meste bor den nede i jorden i huller, og gerne i gamle musereder eller muldvarpegange. Her laver den sin koloni.
Dvs det er der dronningen lægger sine æg og får hjælp af de andre i kolonien til at samle nektar, fodre hende og passe på hulen.
Den er meget fredelig når den kommer ‘summende’ og samler nektar og pollen.
På hovedet sidder 2 følehorn som den bruger til at føle med, lugte med, til at måle temperatur med og som speedometer så den kan finde ud af hvor hurtigt og hvor langt den flyver. På hovedet sidder osse en snabel som kan foldes ud, når den skal suge nektar, og dens 2 store øjne,
På forkroppen sidder 4 gennemsigtige vinger. De små årer du kan se, bringer blod ud i vingerne og de 6 ben.
Bagkroppen sidder fast på forkroppen med en tynd stilk. Det gør at bagkroppen er meget bevægelig. Og bagerst sidder dens brod.
Den kan godt stikke med den, men gør det kun hvis du provokerer den eller kommer til at klemme den.
Den er nem at kende på sin tværstribede sorte krop, med den orange pels bag ved hovedet og et orange bånd midt på bagkroppen. Det bagerste af bagkroppen er helt hvid.
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

14. december det rigtige svar er en jordbi.

Foto: Naturhistorisk Museum

 

49760188761_ce3d03e1be_h

15. december

Det insekt vi tænker på i dag, kender du helt sikkert osse.
Den er faktisk i familie med den vi skrev om i går, men ser lidt anderledes ud, stribet i sort og gullig/grå istedet.
Den bor egentlig ikke i skoven, men kommer der tit og ‘summer’ i blomsterne og samler nektar og pollen.
Den flyver gerne langt for at finde blomster den godt kan lide, og så er det lidt smart; når den kommer tilbage til sine kammerater, kan den fortælle dem hvor den har fundet nogle gode blomster, hvor mange blomster der er og hvor langt de andre skal flyve for at finde dem. Den viser dem det med en slags dans. Vildt ikke?
Den bor i specielle huse, stader, som er lavet af mennesker.
Faktisk findes der ikke flere der lever ‘vildt’ i naturen. Alle dem vi ser i blomsterne rundt omkring bor i stader, og passes af mennesker som husdyr.
I staderne bor der mange tusinde, hvor de bygger små sekskantede voksceller som de gemmer det som du helt sikkert kender dem for, – deres honning.
Og lige som sin fætter, kan den godt stikke, men den gør det osse kun hvis du provokerer den eller kommer til at klemme den.
Kan du gætte hvad det er for et insekt vi tænker på?
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

15. december det rigtige svar er en honningbi.

Foto: Naturhistorisk Museum

 

En enlig bi i blomst

16. december

 
Det insekt vi tænker på i dag, er en bille, og hvis du har rodet rundt i skovbunden under sten, stubbe og mos, er vi ret sikre på at du har set den, – også midt på vinteren.
Den er nemlig ret stor, og med sine 4 cm den største af den slags biller vi har.
Derfor bliver den også kaldt for kongen.
Måske har de her biller fået deres navn fordi de er gode til at løbe, men de kan osse finde på at stå helt stille i lang tid, som om de leger ‘frys’.
Den har 6 ben og to ret lange antenner, og så kan du kende den på at det ser ud som om den har en snude, at den er blank og mat-sort og på at den har noget der ligner krusse-duller ridset ind i dækvingerne.
Ligesom andre natdyr ser man ikke meget til den.
Den er et rovdyr som jager om natten, hvor den er ret vild med regnorme, men også mindre insekter, larver og snegle. F.eks. spiser den også unge dræbersnegle.
Den lægger æg om efteråret som klækkes om foråret. Sidst på sommeren forpupper larverne sig i huller i jorden, og efter en måneds tid kommer de voksne biller frem.
Og blot så du ved det, hvis du tænker på at samle en op; den kan udskille noget spyt som lugter virkelig grimt !
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

16. december det rigtige svar er en løbebille.

Foto: Naturhistorisk Museum

 

løbebille

17. december

 
Det insekt vi tænker på i dag, er en slags myg, men bare rolig det kan hverken bide eller stikke !
Insekter har normalt 6 ben og 2 par vinger.
Det her insekt har kun 1 par vinger. Til gengæld har det, i stedet for de bagerste vinger, en slags ‘stokke’ som det bruger til at holde balancen med når det flyver.
De har mega lange, tynde ben og virker faktisk lidt kluntede, næsten som en klodset myg med alt for lange ben, men de lange, tynde ben gør at de er svære at fange for rovdyr.
Det kan sagtens hænge fast i et blad i et ben, og skulle fx en edderkop få fat i det, brækker benet nemt af og insektet klarer sig fint alligevel.
De fleste arter forpupper sig i jorden.
Hunnen bruger sin lange bagkrop til at stikke æggene ned i den fugtige jord, hvor de forpupper sig. Og når de er klar til at klække, møver de sig op til jordoverfladen.
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

17. december det rigtige svar er et stankelben.

Foto: Naturhistorisk Museum

 

stankelben

18. december

Det insekt vi tænker på i dag, kan være virkelig generende. Det stikker nemlig !
Og hen på sommeren kan der være mange af dem, især sidst på sommeren hvor de leder efter søde sager.
Du kender den helt sikkert, måske har du prøvet at blive stukket af en, og ved selvfølgelig at den har gule og sorte striber på bagkroppen og en brod bagpå.
I naturen betyder gule og sorte striber, bliv væk jeg er farlig, og det passer meget godt med dem her.
Nogle af dem bygger deres bo i huller i jorden, hvor de bor mange sammen, andre bygger kuglerunde ‘reder’ som ser ud som om de er lavet af papir, fx under en gren.
De forsvarer deres bo og går til angreb på alle som de synes truer deres bo, og i modsætning til bier har de meget små modhagere i deres brod, så de kan stikke og trække broen ud, og stikke igen, – mange gange.
De lever af nektar og pollen, og fodrer deres larver med insekter.
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

18. december det rigtige svar er en hveps.

Foto: Naturhistorisk Museum

 

hveps

19. december

Det dyr vi tænker på i dag, er langt og bevæger sig laaaaangsomt og er delt i en masse led.
På hvert led sidder der 4 ben og da den højst kan have 60 led, kan der være…..en hel hel masse.
Der er lavet en sang om den. Måske kender du den. Sangen handler om hvordan den fik sit navn, selvom den nu praler lidt i sangen. Den har ikke helt så mange ben.
Hvis du kigger godt efter kan du se at benene bevæger sig i bølger når den går. Det ser ret sjovt ud.
Dyret er brun og sort, blank og hård, alt sammen for at beskytte den mod udtørring, når den kravler rundt nede i jorden.
Du har sikkert fundet den når du har rodet i skovbunden hvor den er ret almindelig.
Den bryder sig nemlig ikke om lys, og vil helst være hvor der er fugtigt og mørkt, og derfor foretrækker den at være i skovbunden under de visne blade eller helt nede i jorden. Den hører til dem vi kalder nedbryderne og den spiser dødt plantemateriale som blade, frugter, kviste osv. og de svampe, alger og bakterier, der sidder på dem.
Osse den her forsvarer sig ved at udskille et giftigt stof, der lugter grimt.
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?

19. december det rigtige svar er et tusindeben.

Foto: Naturhistorisk Museum

 

tusindben

20. december

Det dyr vi tænker på i dag, er meget almindeligt. Det er så almindeligt, at der er nogle som synes at der er blevet for mange af dem.
Den har et skjold på ryggen som kan blive op til 8 cm bredt.
Den har 8 ben og to klosakse som godt kan nappe.
Skjoldet kan have gule, grønne og orange/røde nuancer, og vidste du, at mens den er lille skifter den skjoldet ud mange gange hvert år.
De voksne skifter kun skjold en gang om året.
Du kan finde den hvor der er sandbund, men den foretrækker en bund med sten, muslingebanker og tang, hvor den nemt kan finde føde.
Den spiser stort set alt, vandplanter, alger, børsteorme og bløddyr, snegle, rejer, fiskelarver og fiskeæg og den er så stærk, at den kan åbne muslinger og østers med sine klosakse.
Den kan blive op til 6-7 år hvis altså den ikke selv bliver spist af fx ænder og måger.
 
Kan du gætte hvilket dyr vi tænker på?