Vælg en side

Bliv Nature Ranger

Nature Ranger er et fritidsjob/uddannelsesforløb, der stiller skarpt på unges sociale trivsel. Arbejdet i naturen med sociale og fysiske aktiviteter booster og forbedre tilværelsen for unge, der har det svært med fysiske og sociale aktiviteter.

Nature rangere ved en sø

Hvad laver en Nature Ranger?

Nature Ranger er et fritidsjob/uddannelsesforløb for dig, der er mellem 13 og 16 år.  Som Nature Ranger skal du assistere naturvejlederne ved naturarrangementer, som kan lægge i weekenden og om aftenen.

Du skal desuden være med til at:

  • udvikle og etablere naturformidlings- og aktivitetsmuligheder på naturbaserne i Vesthimmerland.
  • udvikle og etablere stier til gangbesværede og børnefamilier.
  • udvikle og etablere naturfitnessfaciliteter, ruter og motionsrekvisitter i skoven

Læs mere om jobbet som Nature Ranger (PDF)

Søg om at blive Nature Ranger

Lyder jobbet som Nature Ranger som noget for dig, kan du sende os en ansøgning.

Søg om at blive Nature Ranger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:

Karin Winther
Naturvejleder
Telefon: 3032 4939
Mail: karin@naturekspeditionen.dk 

Opgaver for nature ranger

Er Nature Ranger noget for dig?

Som Nature Ranger får du viden om naturen, der lokale dyreliv, menneskets anatomi og fysisk, samt om friluftsgrej og mad i naturen.

Nature Ranger er for dig, der:

  • er mellem 13 og 16 år.
  • er naturlig nysgerrig og tør møde nattens dyr.
  • er frisk på at opdage naturen med andre unge.
  • gerne vil møde nye venner.
  • gerne vil styrke din selvtillid.
  • gerne vil i bedre fysisk form.

Vi forventer, at du:

  • er klar til at udfordre dig selv i nye rammer sammen med os.
  • er klar til at lære og er engageret.
  • er klar til at være udendørs i al slags vejr.

Det er ikke en forudsætning, at du på forhånd har viden om eller erfaring med natur og bevægelse.

Som Nature Ranger får du løn efter gældende overenskomster under forløbet.

Bag om Nature Ranger

Nature Ranger startede som en del af Friluftsrådets 3-årige ”Sund i Naturen”-projekt, hvor Vesthimmerland var fokuskommune. Gennem workshops og arbejdsmøder blev idéen til Nature Ranger udviklet med det formål at introducere og fastholde børn og unge i sunde fællesskaber, der skaber øget trivsel, gennem friluftsliv og naturglæde.

Ved at placere et fritidsjob i naturen, opnår vi flere sundhedsaspekter. Naturen er let tilgængelig, og jo oftere man er aktiv i naturen, jo større sundhedseffekt oplever man af sit friluftsliv – både fysisk, mentalt og socialt.

Vi ved, at op til 84 % oplever, at friluftsaktiviteter øger deres psykiske velvære og forbedrer humøret. Derfor skal Nature Rangerne være med til at skabe rammerne for, at flere danskere i endnu højere grad kommer ud og får del i de mentale sundhedsgevinster i naturen – noget, der også vil gavne Nature Rangerne i arbejdet med deres egne udfordringer.

Forløbet opbygges i temaer som:

  • Naturen
  • Dyreliv
  • Menneskets anatomi
  • Menneskets fysiologi
  • Grej
  • Mad

De unge kan bruge den viden, de får om de forskellige temaer, til at udforme aktivitets- og motionsområder i kommunen, samt til at assistere ved arrangementer.

Projektets organisering

Projektet er organiseret som et tværkommunalt projekt med fysio- og ergoterapeuter fra Børn i Bevægelse og naturvejleder fra Naturvejledningen.

Fritidsjobbet/uddannelsesforløbet udarbejdes og afvikles af medarbejdere hos Børn i Bevægelse og Naturformidlingen i samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen.

Andre arrangementer