Naturguiden 2020

Naturguiden 2020 er klar

Hent guiden HER

I dette overflødighedshorn af naturture og kulturhistoriske arrangementer støder man hele tiden på ordene ”en rig og mangfoldig natur”. Det er ikke så mærkeligt, for Naturguidens turholder har igen udvalgt det bedste af Himmerlands natur. Det er vigtigt, for kun det, vi kender, bekymrer vi os om og er interesserede i at beskytte og forbedre. Derfor finder mange af turene sted i områder, der er genoprettede eller er genstand for en målrettet naturpleje.

I 2019 blev ”klimatosse” årets ord. Klimakrise havde været et bedre valg, for vi er ved en skillevej: Hvis vi vil bevare naturrigdom og undgå en klimakatastrofe, må vi ændre vores levevis, uanset om det er ud fra en religiøs holdning om, at vi skal beskytte det guddommelige skaberværk, eller ud fra en naturvidenskabelig passion for naturens enestående mangfoldighed.

Om guiden i øvrigt

Vi har gjort det nemt for forældre og bedsteforældre at finde vej ud i naturen med et lille symbol ved de mest børne- og familieegnede ture.
Ellers er alt ved det gamle i denne 14. udgave: Alle ture og arrangementer er guidede og byder på unyttige, tankevækkende og stimulerende oplevelser i Himmerlands natur og kulturhistorie.

De fleste ture er gratis og kræver ikke tilmelding. Nogle har en beskeden brugerbetaling og krav om tilmelding. Se nærmere ved den enkelte
tur, om den er egnet for dårligt gående. Turene gennemføres uanset vejr og vind, hvis det i øvrigt er forsvarligt.

Folderen har ikke alt med, og nye ture kan komme til. Tjek den opdaterede kalender på www.naturguidenhimmerland.dk eller se Naturstyrelsens www.udinaturen.dk med ture fra hele Danmark.

Bagest i folderen er en oversigt over sommerferie-arrangementer, kontaktadresser og en liste over museer, guider m.m.

Folderen udgives af de fire kommuner og Naturstyrelsen i Himmerland, men mange andre har bidraget.

Andre arrangementer

22 mar

BÆVERARRANGEMENT I VESTHIMMERLAND

22. marts til 10:00 - 12:00
26 apr
03 maj

SKOVENS DAG I VESTHIMMERLAND

3. maj til 10:00 - 14:00
10 maj