1. dec. i natur og aktivitetskalenderen

Juletræer lavet af frøskaller fra nobilisgrantræ.

Når koglerne fra nobilisgran frøspredes, springer skallerne af og kan efterfølgende findes og nemt samles op fra skovbunden, hvor de ligger tæt under nobilisgrantræet i skoven.

Skallerne er limet enkeltvis på en styroporkejlen med en limpistol. Øverst er der limet en lille stjerne på. Juletræet er placeret oven på en gren, der et støbt fast i en cementfod.

Engle af kogle

Find et stykke bark og en stor fyrkogle ude i naturen. Lim koglen på barken så englen kan stå. Sav ca. en halv cm af en lille rund gren, skal bruges som hoved. Mal øjne på og lim den fast øverst på grankoglen. Brug rensdyrlav som hår til englen og bind et bånd om hoved hvor der sættes en stjerne i.

Ugler på træskiver

Uglerne er lavet/malet på et lille træskive. Find en tyk gren i skoven og sav den i små skiver. Bor et hul øverst i træpladen og sæt en snor i så uglen kan hænge. Tegn med en tush fjer på uglen og klip nogle store øjne og en næse i flit, som limes på træskiven.Find ( i knappekassen eller fra en gammel skjorte) nogle knapper og lim dem oven på filt øjnene. For at give liv til ugleøjnene kan du lime endnu et lille stykke filt oven på knapperne, så det dækker hullerne i knapperne.

Juletræer med rensdyrlav og lærkekogler

Juletræerne er lavet af rensdyrlav hentet i skoven. Træstammen på dette juletræ er en metal stang, men man kan også bruge en hel almindelig gren fra skoven.

På stangen er der sat en lille skive træ, der hvor man vil have træet til at gå til og så former man bare det friske mos til et juletræ rundt om grenen/ metalstangen og lader det hvile på den lille træplade. Har man svære ved at få det til at hænge sammen, kan man let lime det med en limpistol. Træet kan kun laves af frisk mos så snart det tørrer bliver det helt stift. Til sidst limes små kogler fra lærk på juletræet.

Glas med grankogler

Find nogle flotte grankogler og tør dem. Når de er tørret saves bunden fra koglen. Brug en meget fin sav, det er hårdt arbejde, men resultatet bliver bare så flot!

– Lim bunden fra koglerne fast på glasset. (Brug lim, der kan lime på glas)

Glas med juletræer

Når en peberkagebager...

Thorbjørn Egner | Halfdan Rasmussen

Når en peberkagebager
bager peberbagekager
tar han først en mægtig gryde
og et kilo smør omtrent.
Og hvis gryden ikke vælter
blandes smørret mens det smelter
med et kilo puddersukker
til det lugter brunt og brændt.

Og i smør og sukker kommer
man en halv snes æggeblommer
som man rører ud i gryden
med et kilo hvedemel.
Når det værste er af vejen
krydres peberkagedejen
med en teske ægte peber
og et lille drys kanel.

Og så er vi klar til at gemme kagerne :)

Find nogle pæne genbrugs glas og lim en pæn tørret grankogle, hvor bunden er skåret af, oven på låget .

Fyld pebernødder i glasset og giv den som en lille værtindegave her op til jul.

Lyskrans med nødder

Brug et låg fra et sylteglas og læg nødderne i en rundkreds i låget, så er det nemmere at styre nødderne mens de bliver limet sammen. Lim dem sammen så de danner en ring. Læg nøddekransen over et lys og pynt evt. med lidt gran og en snor eller sløjfe.

8. december i naturjulekalenderen

Hjerte lavet af skaller fra nobilisgrantræ.

Køb et lille styroporhjerte i en hobbybutik . Når koglerne fra nobilisgran frøspredes, så springer skallerne af og kan nemt samles op. Skallerne ligger tæt under nobilisgrantræet i skoven.

Skallerne er limet enkeltvis på styroporhjertet med en limpistol. Slut af med at sætte et lille stykke snor i med en knappenål. Så er hjertet klar til at hænges op.

9. december i naturjulekalenderen

Juletræer lavet på hønsenet

Klip et juletræ ud af hønsenet. Stik små stykker pil eller små grene ind og ud imellem hønsenettet. Hæng en snor i toppen så træet kan hænges op.

10. december i Naturjulekalenderen

I julen pyntes mange gravsteder med gran og gravpynt. Denne dekoration er fremstillet af en kogle fra rødgran, som tidligere var det foretrukne juletræ, men som i dag i mange stuer er erstattet af ædelgran.

Rødgraner fylder 33% af Danmarks skove, så der er gode muligheder for at finde kogler til dekorationen også selv om egern, mus og spætten også er på jagt efter koglerne.

Når du går rundt i skoven for at finde koglerne, så tjek ud hvilke dyr der måske også jagter koglerne. Se ædespor fra mus og egerne her

naturbasen i Uhrehøje Plantage kan du bag shelterne finde et spætteværksted. Det er et sted, hvor spætten flyver hen med koglerne, for at spise dem. Kig godt efter nord for shelterne i en slags grøft. Find info om spætten her.

11. december i Naturjulekalenderen

Stjernerne er fremstillet af pil på en "stjernemaskine".  Tegn en stjerne på et stykke træ og slå søm i hvert hjørne. Se hvordan stjernen "flettes" her:

12. december i Naturjulekalenderen

Find 6 lige lange pilegrene. Vend tre af grenene, så der er tre tynde, og tre tykke ender i hver ende af bundtet. Tag fat i hver ende og dan en cirkel, der bindes sammen. Når du gør dette deler grenene sig, så der dannes et hjerte. Bind sammen, hvor grenen deler sig, så der fremkommer et hjerte. Lim en gren med lærkekogler på hjertet.

13. december i Naturjulekalenderen

Klip et firkantet stykke hønsetråd og rul det sammen som et kræmmerhus. Fyld forskellige naturmaterialer i. På foto har vi brugt rensdyrlav i det ene og fyrkogler i det andet. Luk bunden så så fyldet ikke falder ud og træerne kan stå plant.

14. december i Naturjulekalenderen

Englefryd til julebordet

Der skal bruges en bog på cirka 200 sider, to egeblade, som har ligget i pres i bogen og en tør fyrkogle.

Se hvordan du folder kroppen til englen her. Efterfølgende limes blad mellem et par af folderne til vinger og fyrkoglen øverst som hoved.

15. december i Naturjulekalenderen

Bind små stofrester på en pind. Klip den i "juletræsform" og lim en stjerneanis i toppen.

16. december i Naturjulekalenderen

Snemanden hr. Frost.

Start med at finde en stor kogle i en fyrskov. Lim en styroporkugle på som hoved. Brug små sorte perler som øjne og mal lidt rosenrødt på kinderne. Lav hat og halstørklæde og næse af filt og lim det på.

17. december i Naturjulekalenderen

NISSESKÆG FUNDET I SKOVEN - find det selv på en skovtur

-skægget er fundet ved post 5, som du kommer forbi på både den blå og gule rute i Jenle Plantage.

Nisseskæg er istråde, der vokser ud på grene, hvor der også findes svampen "smuk bævrehinde". Nisseskæg kan findes i gamle ege-og bøgeskove når der ikke er sne eller rim. I vådt og koldt vejr kan det holde i flere dage.

Du finder kort med post 5 HER

18. december i Naturjulekalenderen

Find flotte pinde i skoven, der formes som en firkant. Bind rammen sammen i hjørnerne med ståltråd. Hæng et foto lammineret fast i rammen med ståltråd.

19. december i Naturjulekalenderen

Juletræer af små grene med mos/lav

Dan et lille juletræ af små grene (ligner lidt et stort A) Lim de små grene sammen. Hæng en snor i toppen så de kan hænge eller sæt en pind ( i midten hvor A er bredest) så det kan stå i en krukke evt. sammen med gran.

20. december i Naturjulekalenderen

Gren med ugle.

Grenen hvor uglen sidder på er fundet i skoven. 2 grankogler er limet oven på hinanden med undersiden frem. Ører, næb, og øjne er lavet i filt og limet på. En lille gren af lærk med kogler er sat på for at pynte.

21. december i Naturjulekalenderen

Find pind i skoven og læg dem i samme mønster på jorden, som billedet af juletræet. "Bind dem sammen" med strips, som efterfølgende kan dækkes med anden besnørring. Pynt med kogler, (evt. dyppet i fedt og fuglefrø), æbler og foderkugler, så kommer fuglene også til julefest.

22. december i Naturjulekalenderen

Sav et stykke af en birkestamme. Bor et lille hul og sæt en pind fast. Pinden udgør stammen på juletræet. På skyggefuldestæder kan du være heldig at finde afknækkede grene, hvor der vokser grønne og grå mosser. Fordel disse grene rundt om pind og, snør ståltråd rundt omkring, så grenene sidder fast i en juletræsform.

23. december i Naturjulekalenderen

Dagen før dag, så skal julekortene skrives og på pakkerne. En sjov lille ekstragave kunne være sammen med gavemærkerne, at binde en hjemmelavet blyant på. Blyanten er fremstillet af en gren fra rødkornel. I princippet kunne det være hvilken som helst gren, men nu er det jo jul. I den ene ende af pinden bores et hul med et 2 mm bor. I dette hul skubbes et bly fra en passer ind, hvorefter den snittes i blyantform.

Glædelig jul og på gensyn i det nye år

Tak fordi du har fulgt med i vores naturjulekalender. Skulle du have glemt en julegave, så kan du stadig nå at printe et gavekort ud til en naturoplevelse med Naturekspeditionen næste år.

De bedste jule og nytårønsker fra Naturvejledningen i Vesthimmerlands Kommune.

Hilsen naturvejleder Karin Winther og naturmedarbejder Anette Ervolder

PS. Klik på billedet og hør vores julehilsen :)