Vælg en side

Primi Deluxe – et skævt naturtilbud i Vesthimmerland

I dag vil vi kunne plukke fra hele paletten, når vi ”bruger” af vores sparsomme fritid. Vi vil både have aktiviteter for det indre legebarn og udfordres som vildmanden.

Vi vil være primitive og luksuriøse, sporty og afstressede. Det må også gerne være aktiviteter med leg og læring og det både med og uden familien. Overnatningerne skal være primitive, hvor maden tilberedes over bål, og ingredienser indsamles i naturens spisekammer.

Men: vi holder også af luksus-udgaven, hvor vi overnatter i en rigtig seng, og menuen er gourmet mit alles. Ovenstående efterspørgsel stiller krav til vores naturudbud.

Her kan du finde inspiration til ture, hvor både de primitive og luksuriøse naturoplevelser blandes i en spændende cocktail.

 

 

Bland selv din egen “Primi-Deluxe” tur.

I forbindelse med Primi-Deluxe konceptet er det muligt at leje rygsække med trangia, ommniaovn samt kogebog med opskrifter med ingredienser fra naturens spisekammer.Find inspiration til Vild Mad retter samt informationer om, hvad du kan indsamle i skov, strand og det åbne land her Vildmad.dk

Naturnørdtaske og trangia

I omniaovnen kan du bl.a. bage brunsviger og hvem drømmer ikke om lun brunsviger i skoven.

Brunsviger på trangia

Du kan finde opskriften på brunsviger

Taskerne kan bookes på karin@naturekspeditionen.dk og koster 75 kr. pr. dag.

Kærre med båludstyr, sav, økse samt service til 20 personer

Primi Deluxe kasse ved Hessel

Vognen indeholder en kasse:
– 20 stk. sporks (kniv, gaffel og ske i ét)
– 20 stk. flade tallerkner, plastik
– 20 stk. muggs, 0,3 ltr.
– 2 stk. grydeskeer
– 1 stk. trefod til gryde/pande
– 1 stk. emalje bålgryde, 6 ltr.
– 1 stk. låg til gryde
– 1 stk. bålpande, Ø35 cm
– 1 stk. håndøkse
– 1 stk. foldesav

– 3 pandekageplander

At tage på tur med kærren har mange prøvet som spejder. To steder langs Limfjorden er det muligt at leje en kærre og trække på tur. Ud på nogen af vores skønne naturstier, besøge Limfjorden eller naturbaserne i skoven.

Kærre, samt Primi-Deluxe tasken kan lejes hos:

Herregården Hessel, Hesselvej 40B 9640 Farsø

Myrhøj Camping Løgstørvej 69, 9640 Farsø

Vognen koster 250 kr. i døgnet. Ved returnering udleveres 100 kr. Alt skal afleveres rent.

“Primi” – inspiration til aktiviteter

Naturbasen Uhrehøje

Vesthimmerland  har fem naturbaser, der er gratis at benytte. De er åben hele året og etableret for, at du kan blive klogere på naturen, ved at være midt i den. Overnatter du, får du unikke sanseoplevelse, når mosekonen brygger, elverpigerne danser og de mange nat-aktive dyr ses eller høres.

Der koges rejer på trangia

Langs hele Limfjorden er det muligt at fange fjordrejer og med udstyret i både tasken og bålkassen er det muligt at koge rejerne på stranden.

Læs om naturbaserne og alle gratis shelterpladser.

Find også alle naturvejleder Karin Winthers offentlige ture, som du kan koble sammen med en primi-deluxe oplevelse under arrangementer.

”Deluxe” – steder med luksusovernatning og mad.

Visithimmerland.dk kender de steder, der kan give dig en luksusoplevelse efter en lang dag i naturen, hvor du trænger til at blive forkælet:

  • Himmerland tilbyder overnatning, spaoplevelse i topklasse med fokus på par.
  • DayZ Rønbjerg tilbyder overnatning og sjove aktiviteter for voksne og især børn.
  • Løgstør Parkhotel tilbyder romantiske ophold med wellness, massage, champagne og masser af velvære.
  • Næsbydale Badehotel tilbyder overnatning i idylliske omgivelser og rekreative områder.
  • Glenholm Vingård tilbyder overnatning i skøn natur, med både vinmarkerne og Limfjorden i baghaven.
  • Kanalfogedens Køkken tilbyder en gastronomisk oplevelse i topklasse, med fokus på lokale råvarer.

 

Familien Cederskjolds oplevelser med Primi-Deluxe ved Limfjorden

Med vores ny-vundne primi-deluxe rygsæk fandt vi vej fra Fyn til Louns i pinsen – vi havde virkelig glædet os til en tur under åben himmel og skulle endda have fornøjelsen af at fejre fødselsdag for familiens yngste, Jonas, om mandagen. Han fik selvfølgelig rygsækken i tidlig fødselsdagsgave og var mildest talt stolt som en pave, da vi efter at have fundet den bedste shelter på naturbasen på Louns, begav os af sted med reje-net og rygsæk mod stranden. Jonas havde ønsket at fejre sin 8 års fødselsdag ved stranden med krabbefiskeri og bål; at vinde en lækker rygsæk med trangia, omnia-ovn, kogebog og gas gjorde kun det hele meget bedre og åbnede op for mange flere gode oplevelser i det fri. Læs mere

Familien Tindahls oplevelser med Primi – Deluxe i skoven

Vi var så heldige at vinde en Primi-Deluxe rygsæk og vi blev udvalgt til en tur i skoven.

Vi er en familie på 2 voksne og 4 børn på 9, 7, 5 og 3 år. Både Mette og jeg er glade for naturen og har brugt den meget især i relation til FDF OG Geochaching. Efter vi har fået børn har det dog mest været dagsture, men nu hvor den mindste har smidt bleen, har vi fået mere mod på at tage nogle overnatninger i naturen. I maj måned har vi derfor allerede overnattet i Shelter ved Skivum, ved Vilsted sø og i Fandrup.

Planen i Pinsen var:
1. At tage til skoven i Uhrehøj plantage og overnatte.
2. At få afprøvet ovnen. Gerne til flere forskellige ting.
3. Og se, om vi kunne finde noget mad i naturen – læs mere

Familien Peters oplevelser med Primi – Deluxe på Heden

Familien Peters på de himmerlandske Heder

De sidste par år har vi besøgt mange shelterpladser, enten i bil eller på vores sommerferier rundt i landet på cykel. Maden bliver tilberedt over bål, og trangia er noget man bruger til opvaskevand og havregrød. Vi har aldrig turde springe ud i at bruge naturens råvarer, for hvad kan spises og hvad kan ikke spises? Så da vi i torsdags vandt tasken med lækkert grej fra naturekspeditionen, var det da både med spænding og nervøsitet i kroppen, men nu er vi jo nødt til at forsøge læs mere

 

 

Primi-Deluxe forslag tur 1

Ertebølle og Myrhøj Camping

Stenaldercenter Ertebølle er Danmarks eneste formidlingscenter for stenalderkulturer. Centret ligger placeret i en særegen natur tæt på molerklint og den verdensberømte Ertebølle Køkkenmødding, der gav navn til jægerstenalderens Ertebøllekultur.

I området er der rig mulighed for at indsamle vilde urter til lands og fjordens “frugter” til vands.

Billede fra fjordens dag

Myrhøj Camping

I gå afstand fra Ertebølle findes Myrhøj Camping med MASSER af leg. De har store pladser til campingvognen, opdelt at høje hække, som skaber hygge og læ. De har 19 hytter til 2-5 pers, alle udstyret med et lille køkken, de fleste med eget toilet, og nogle med bad. Du kan bo i den hyggelige hyttelandsby ved siden af en af vores legepladser, eller med udsigt over mark, skov og fjord. Her er også hytter med pirat tema. Leder du efter en hytte finder du den her

Overnatningsforslag:

Primitiv:

Under åben himmel på stranden.

Telt her på Myrhøj Camping eller på Ertebølle Camping

Luksus:

Næsbydale Badehotel tilbyder overnatning i idylliske omgivelser og rekreative områder.

Glenholm Vingård tilbyder overnatning i skøn natur, med både vinmarkerne og Limfjorden i baghaven.

DayZ Rønbjerg tilbyder overnatning og sjove aktiviteter for voksne og især børn.

Løgstør Parkhotel tilbyder romantiske ophold med wellness, massage, champagne og masser af velvære.

Forslag til forplejning

Primitiv:

 

Der laves båf på sten

Træk vognen ned til Limfjorden og tilberede bøffer på sten fra stranden. Find inspiration til retter i Ertebølle Kogebogen

Find inspiration til Vild Mad retter samt informationer om, hvad du kan indsamle i skov, strand og det åbne land her Vildmad.dk

Luksus:

Kanalfogedens Køkken tilbyder en gastronomisk oplevelse i topklasse, med fokus på lokale råvarer.

Næsbydale Badehotel i idylliske omgivelser og rekreative områder.

Glenholm Vingård i skøn natur, med både vinmarkerne og Limfjorden i baghaven.

Primi-Deluxe forslag tur 2

Tag på en rejse tilbage i tiden og SMAG PÅ LIVØ.

Livø er en af Danmarks naturperler med masser af uberørt natur fyldt med stillekupeer. Her skruer alle helt automatisk ned for aktivitetsniveauet og slapper af, da tiden på mange måder står stille. Det er en ø, hvor det er oplagt at lege, at man lever i en tid som jægere og samlere, for her findes ikke aktivitetscentre og butikker. Her skal man selv ud at indsamle og tilberede maden, hvilket for mange er en stor oplevelse.

Krabber undersøges på Livø

Overnatning

Primitiv:

Under åben himmel på stranden.

I hængekøje i troldeskoven. Hængekøjer kan lånes på bibliotekerne i Vesthimmerland.

Telt på campingpladsen

Luksus:

Book overnatning i husene på øen på Livø.dk

Forplejning

Primitiv:

Der bages boller på Livø

På Livø er det muligt at indsamle urter på både stranden, strandengen og i skoven. Det er er også muligt at købe mange forskellige meltyper fra kornsorter produceret på øen.

Mel fra Livø

I Limfjorden kan du fange rejer, krabber, snegle, muslinger og fisk.

Find inspiration til Vild Mad retter samt informationer om, hvad du kan indsamle i skov, strand og det åbne land her Vildmad.dk

Luksus:

Book plads og bestil mad på øens kro på www.livø.dk

Primi-Deluxe forslag tur 3

Tur til Louns – Herregården Hessel, Hesselvej 40B 9640 Farsø

Herregården Hessel

På Hessel kan du opleve det hele – du kan læse om historierne, gå rundt i stuerne eller udhusene og forstille dig hvordan det må have været engang – eller bestille en rundvisning og lade dig føre rundt. Du kan sætte dig på den store gårdsplads eller i herregårdshaven, og nyde udsigten over fjorden, mens du lader roen falde over dig.

På Hessel er der i løbet af sommeren indarbejdede arrangementer, som fortæller om livet engang.

Se også “Vision for Hessel” og “Demonstrationsprojekt”.

Overnatning

Primitiv:

Under åben himmel på stranden.

naturbasen Hesselvej 44, Farsø, hvor der er 3 sheltere.

Luksus:

Hvalpsund Færgekro

Næsbydale Badehotel tilbyder overnatning i idylliske omgivelser og rekreative områder.

Glenholm Vingård tilbyder overnatning i skøn natur, med både vinmarkerne og Limfjorden i baghaven.

DayZ Rønbjerg tilbyder overnatning og sjove aktiviteter for voksne og især børn.

Løgstør Parkhotel tilbyder romantiske ophold med wellness, massage, champagne og masser af velvære.

Forplejning

Primitiv

Ca. en kilometer fra Hessel ligger naturbasen på Louns. Her har du mulighed for at trække vognen hen og overnatte og tilberede diverse retter over bål.

Luksus

Hvalpsund Færgekro