Sneaktiviteter

Strategier for at klare sig i kulden. Uha det er koldt – vi trækker i mere tøj og beskytter os med hue og vanter, for så kan vi klare at kælke, bygge snemænd, tegne i sneen.

 

 

Sneboldlamper

Form en masse snebolde og byg dem op som en pyramide. Husk at der skal være hul, så der kan indsættes et glas med et lys.

Sneansigter i sneen

Skal jeg sule dig? Sådan hedder det på Fyn, når vi som børn “vaskede” hinanden i sneen. Prøv at “sule” dig selv, altså presse dit ansigt ned i sneen. Tag efterfølgende et foto og se hvad der trylles frem på billedet.

Fuglenes vintertrick

Hos fuglene er der flere som flygter fra kulden og trække syd på. Gærdesmutter, blåmejser og spurve vælger at blive, men rykker sammen i en ”klump” om natten. I min have vælger flere også at krybe i ly i fuglekasserne.

Ligesom vi trække i jakker med ekstra fjer om vinteren, så er der også fugle, der har flere fjer på om vinteren. Gråspurven har om sommeren 3000 fjer, men om vinteren, har den omkring 3500 fjer.

Mejserne og solsorten tillader, at de yderste dele af kroppen afkøles, men puster sig også op, så der kommer mere isolerende luft mellem fjerene. Alligevel så nyder de varmen fra solens stråler på en frostkold dag.

Rødhalsen er frisk fra den tidlige morgen.
I vintermånederne hører vi ikke mange fugle synge, men rødhalsen er en undtagelse, da den synger året rundt. Rødhalsen begynder allerede at synge når det er tusmørkt, da den har større øjne end de andre spurvefugle i haven. Derfor kan den bedre se dens fjender, og hurtigst komme ud fra morgenstunden og markere at fødeterritoriet er optaget.

 

Spordetektiv

Om vinteren er der gode muligheder for at ”gå på jagt” efter dyrene. De tramper deres egne gangstier. Disse kan godt ses i græsset, men specielt, når det har sneet, kan man se deres rute gennem skoven eller på marken. Ved at se på spor i sneen, kan man finde ud af, hvilke dyr der har gået på stien. Men det er også muligt at finde ud af det ved at kigge på ekskrementer fra dyrene.

Harerspor

Spor fra haren er lidt sjove, for her kan vi se om haren har været i fart eller siddet stille, da sporet er placeret i sneen. Er det største “fødder” forrest er haren i fart, for det er bagbenen som den bruger til at sætte fra med. Er de største “fødder” tilgengæld bagerst, så sidder eller hviler haren.

Mus

Find hen hvor musen bor. Følg de små bitte mussespor. Læg mærke til den fine streg mellem “fødderne”. Det er musens hale som slæber en ad sneen.

Ræven

Vil du gerne finde steder, hvor ræven holder til, kan du evt. forsøge med følgende observationer. Ræven bruger sine ekskrementer til at afmærke sit territorium med. Rævens urin har en meget karakteristisk luft, som selv menneskenæser kan genkende.

Du kan kende forskel på spor fra hund og ræv, hvis du lægger en pind hen over sporet. Ligger pinden på sporet ud at røre trædepuderne, så er det et spor fra en ræv.

Grævling

Grævling og ræv kan godt bo i kollektiv i hver sin del af et gravanlæg i f.eks. en gravhøj. Hullet ind til grævlingehulen er kileformet, da boet er fodret med græs og mos. Når den rydder op, forgår det ved at den skubber græs og mos med forbenen baglæns du gennem hullet.

 

Hjorte

I danmark har vi fire hjortearter. Krondyr, dådyr, sika og rådyr. Krondyr og rådyr har levet i Danmark i mange tusinde år. De indvandrede samtidig med skoven, da istiden sluttede, og temperaturen atter steg, så der kunne gro træer og buske. Dådyr og sika er indførte hjorte i Danmark. Dådyret har været her i mange hundrede år, mens sikahjorten kun har levet her i ca. hundrede år.

Kronhjorten er den største med en skulderhøjde på 150 cm.

Rådyret er den mindste med en skulderhøjde på op til 75 cm.