Udgivet: 3. februar 2021
I fuglenes verden gælder det om at få spredt sine gener videst muligt – og så gælder alle kneb.
Hos fuglene er det suverænt hunnerne, der har bukserne på, da det er dem, der bestemmer, hvem de vil danne par med. Hannerne må derfor gøre deres ypperste for at komme i betragtning.
Med fuglens behov for at sprede sine gener, sker der en del utroskab i haven. Det vil vi gøre dig klogere på i dette blogindlæg.
Gærdesmutten
Gærdesmutte
Gærdesmuttehannen er lidt af en handyman og bygger gerne 4-5 reder. For at tiltrække hunnerne og få dem til at besigtige hans mesterværker, synger hannen for fuld skrald.
Er byggerierne i orden, accepterer hunnen ét af dem – og så står den ellers på håndværkersex den næste tid. Så snart er der overstået og hunnen har lagt sine æg, går hannen på jagt efter flere hunner til de resterende reder.
Flerkoneriet, som hannen har gang i, foregår i det skjulte. Hvis hunnerne opdager hannens utroskab, fordufter de med det samme – og det med god grund. Hannen kan nemlig slet ikke overkomme at brødføde alle ungerne. Derfor vender hannen ofte tilbage til den første hun og hjælper hende, hvormed de andre hunner er ladt i stikken.
Den danske bestand af gærdesmutter er stærkt svingende. Vintervejret er den mest afgørende faktor for, hvor stor en bestand vi har herhjemme, da en hård vinter kan gøre et stort indhug i bestanden. Til gengæld kommer bestanden sig hurtigt, når forholdene er mere favorable, da gærdesmutten generelt lægger mange æg.
I Danmark er der ca. 400.000 ynglepar.
Facts om gærdesmutten
Vingefang: 13-17 cm.
Længde: 12 cm.
Vægt: 8-13 g.
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 6-8 æg
Antal kuld: 1-2
Rugetid: 14-16 dage
Ungetid: 15-18 dage
Føde: Diverse insekter – særligt biller, men også edderkopper
Vidste du, at…
… Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl, kun overgået af fuglekongen? Derfor bliver gærdesmutten nemt forvekslet med en mus, når den bevæger sig hurtigt rundt mellem grene og blade i tætte buskadser.
Bogfinken
Bogfinke
Tidligere troede man, at bogfinken levede i et såkaldt monogamt forhold – altså i et forhold med den samme partner hele tiden. Det skyldes bogfinkens videnskabelige navn, fringilla colebs, betyder noget i retningen af cølibat finke.
Hunnerne har dog sidespring, når hannerne er på jagt efter føde, og dermed er bogfinken ikke helt så monogam, som man troede. Det betyder også, at fugleungerne, der ligger i reden, ofte ikke er hannens.
Selvom et bogfinkepar parrer sig mere end 200 gange pr. kuld viser talrige DNA-undersøgelser, at næsten hver 10. unge i reden ikke er hannens. Det skyldes, at det oftest er sæden fra den sidste parring, der har størst chance for at befrugte æggene.
Med 1.500.000-2.000.000 par, er bogfinken en af de mest almindelige ynglefugle i Danmark. Ynglebestanden har dog siden 2007 været i tilbagegang, mens vinterbestanden har været nedadgående over længere tid.
Facts om bogfinken
Vingefang: 24,5-28,5 cm.
Længde: 15 cm.
Vægt: 19-24 g.
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 12-13 dage
Ungetid: 13-14 dage
Føde: Hovedsageligt insekter om sommeren og frø resten af året. Om vinteren søger den også føde i agerlandet og er hyppig gæst på foderbrættet i haven.
Vidste du, at…
… Bogfinkehannen råder over 12 forskellige stemmer til trods for, at han ikke er født med sin sang? Bogfinkehannen kan kun lære sangen ved at lytte til andre bogfinkehanner, og bogfinkestemmerne er forskellige fra egn til egn. På den måde kan man sige, at bogfinke synger med dialekt.
Musvitten
Musvit
Musvithannen tiltrækker sin mage med sin sang. For nogle mennesker lyder musvittens sang ikke specielt køn, hvis man sammenligner den med nogle af de andre hjemmehørende sangfugle – men for musvithunnen er det skønsang.
Sangen indeholder et væld af spændende informationer, som hunnen lytter til. Også de andre hanner er opmærksomme på naboens sang. Når 2 rivaliserede musvithanner duellerer på sang, vil den ene han forsøge at afbryde og overdøve den anden.
Selv efter musvitterne har dannet par fortsætter sangduellerne. Nogle undersøgelser har vist, at hunnerne er utro med nabohanner med stærkere og mere højrøstede sangstemmer for at lade ham blive far til sine unger. Andre undersøgelser har vist, at farven på hannens brystparti relaterer sig til spermproduktionen, og at farven er medvirkende til, at hunnen er utro. Jo bredere hannens sorte slips er på brystet, jo mere attraktiv synes hun, han er.
Bestanden af musvitter har udvist en stor stabilitet gennem de seneste årtier. Nye tal viser dog en tilbagegang i bestanden, og i dag er der ca. 700.000 ynglepar i Danmark.
Facts om musvitten
Vingefang: 22,5-25,5 cm.
Længde: 14 cm.
Vægt: 16-21 g.
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 5-11 æg
Antal kuld: 1-2
Rugetid: 12-14 dage
Ungetid: 19-21 dage
Føde: Uden for ynglesæsonen er bog det almindeligste fødeemne for musvitter, der lever i løvskov, mens musvitter, der lever i haver, gerne spiser talg eller madrester på foderbrættet. Ungerne fodres med insektlarver.
Vidste du, at…
… Der er en udbredt hakkeorden i flokken? Hanner dominerer over hunner, og voksne fugle dominerer over ungfugle. Når der er knaphed på føde, er det højstatusfuglene, der spiser først.
Det sker, at ungfugle udsender et alarmkald ved foderbrættet uden at der er fare på færde. Det resulterer i, at de andre musvitter søger ly, hvormed ungfuglen får fri adgang til føden.
Jernspurven
Jernspurv
De fleste jernspurve flyver sydpå om vinteren. Enkelte hanner tager dog chancen og bliver for at forsvare deres territorium.
Selvom hannen har tilkæmpet sig magt over sit territorium, stopper det ikke her. Det er nemlig ikke usædvanligt, at der bliver dannet et slags fuglekollektiv, hvor der bliver parret på kryds og tværs ved, at hannerne tiltrækker flere hunner.
Hannen prikker ofte med næbbet på hunnens kloak (kønsorgan) før parring, for at få hende til at afgive eventuelle sædceller fra tidligere parringer med andre hanner. Hunnens interesse i at parrer sig med flere hanner bunder i et ønske om at få flere til at hjælpe sig med at opfostre ungerne.
Den danske bestand af jernspurve blev halveret fra midten af 1970’erne og 10 år frem. Herefter har bestanden været stabil, om end med en lille tilbagegang.
Der er ca. 50.000 ynglepar i Danmark.
Facts om jernspurven
Vingefang: 19-21 cm.
Længde: 14 cm.
Vægt: 19-24 g.
Ynglealder: 1 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 12 dage
Ungetid: 12 dage
Føde: Hovedsagligt mindre insekter, men i efteråret og vinteren suppleres kosten med bær og frø.
Vidste du, at…
… Jernspurven er værtsfugl for gøgen? Selvom gøgens æg ikke ligner jernspurvens, udruger jernspurven dem alligevel.