Vælg en side

Ugens art: Uge 27

I uge 27 sætter vi fokus på Lancet-vejbred (Plantago lanceolata).

Lancet vejbred
Lancet vejbred
Lancet vejbred

Lancet-vejbred (Plantago lanceolata)

Lancet-vejbred kom til Danmark i stenalderen som læge- og spiseplante. Den er god i salat og varme retter (ligesom spinat), og de overjordiske dele bruges i the.

Den er god mod luftvejsinfektioner (slimløsende), vanddrivende og mildner kløe og smerter. Du kan bruge den som plaster (tyg lidt på bladet, så safterne kommer frem, og lig det på såret), da det har en desinficerende effekt.

Den har ikke brug for insekter til bestøvning – den vindbestøves nemlig. Der er dog dyr, som ikke kan leve uden planten, f.eks. sommerfuglen Okkergul pletvinge. Blomsterne er et brunt aks i toppen af en lang stængel. Hele akset blomstrer ikke samtidig, men i etager (nedefra og op), så spidsen er til sidst.

Ligesom karsefrø, bliver frøene slimede, når de bliver våde, så de klistrer til poter, sko, hjul, m.m. og spredes dermed.

Det latinske navn Plantago kommer fra planta, som betyder fodsål, hvilket hentyder til bladformen hos vejbred-arterne. Lanceolata betyder lanceformet, som hentyder til denne arts bladform.

Det danske navn ”vejbred” opstod i middelalderen, og hentyder til at planterne typisk fandtes langs veje og stier.

Hvad gør vi i Vesthimmerland?

For at forbedre biodiversiteten omkring det gamle rådhus i Farsø, slås græsset kun én gang om året, og det afslåede materiale samles op og fjernes. Det gøres for at give plads til flere nøjsomme urter, der ikke klarer sig godt i kampen om plads med de dominerende græsser. Med flere nøjsomme urter, kommer også flere blomster og dermed et mere diverst smådyrsliv.