Vandreruter i Trend

Du finder 3 vandreruter i Trend: Kærlighedsruten, Hjerteruten og Den (for de) Seje.

Kort med vandreruter i Trend

Om vandreruterne

Vandreruterne er tilrettelagt af Trend Sommerhusforening i et samarbejde med Vesthimmerlands Kommune og med støtte fra Hjerteforeningen.

Ruterne er tilrettelagt, så du kan nyde udsigten over Limfjorden mod vest, og det smukke landskab med skov og frodige marker mod øst.

 

Du finder følgende ruter i området:

  • Kærlighedsruten på 2,6 km. som er markeret med gule pile.
  • Hjerteruten på 6 km. som er markeret med blå pile.
  • Den (for de) Seje på 10 km. som er markeret med røde pile.

 

Hvad kan du opleve?

Trend er et rekreativt område i Vesthimmerland, der byder på mange oplevelser. Du kan bl.a. opleve:

  • Skov
  • Strand
  • Dyreliv
  • Sommerhusområdet
  • Campingpladsen
  • Vitskøl Kloster og Kro

Samtidig med de mange oplevelser, er der masser af rum og plads til at nyde stilheden.

 

Hjerteforeningen i Vesthimmerland

I den lokale hjerteforening formidler de budskaber om forebyggelse, oplyser om hjertesygdomme og støtter patienter og pårørende. De arrangerer også forskellige arrangementer så som foredrag og motionsaktiviteter.