Vælg en side

Borgerdrevne stiprojektet

En trin-for-trin guide til udvikling af stier i Vesthimmerlands Kommune

Beplantning ved Østrup Naturanlæg

I Vesthimmerlands Kommune har vi store ambitioner. Vi ønsker blandt andet, at Vesthimmerlands Kommune er kendt som et godt sted at leve og arbejde, og vi ønsker at tiltrække nye borgere i alle aldersgrupper. Kort sagt, så ønsker vi vækst – det gælder i forhold til både erhverv og bosætning. Og vi vil skabe denne vækst gennem bæredygtig planlægning med respekt for kommunens natur- og kulturværdier og i tæt samspil med borgerne.

Netop samspillet med borgerne vigtigt, når vi udvikler nye stier i Vesthimmerlands Kommune. Det er borgerne, der kender lokalområderne, og derfor spiller borgerne meget ofte hovedrollen, når vi udvikler nye stier i kommunen. Det er borgerne, der får de gode idéer til nye stier og det er borgerne, der tager initiativ.

Stier spiller en vigtig rolle i forhold til at gøre Vesthimmerlands Kommune attraktiv for både borgere, tilflyttere og besøgende. Spændende stier skaber blandt andet nye fællesskaber, styrker forbindelserne mellem landsbyer, præsenterer fantastiske naturoplevelser og får rigtig mange mennesker ud at bevæge sig. Ligeledes er det et mål, at vi i forbindelse med udviklingen af stierne, får samlet de lokale fortællinger – de historier som ellers ville forsvinde med tiden.

Vesthimmerlands Kommune vil gerne understøtte udviklingen af nye stisystemer, og derfor har vi udarbejdet denne stiguide, hvor interesserede borgere kan finde hjælp og inspiration til arbejdet med at udvikle nye stier. Vi håber, at rigtigt mange borgere vil bruge guiden, så endnu flere mennesker kan komme ud og opleve de mange fantastiske natur- og kulturlandskaber, der findes i Vesthimmerland.
God arbejdslyst!

Trin-for-trin guide til udvikling af stier i Vesthimmerlands KommuneStiprocedure