Vi kigger på fugle

Vinteren er den tid, hvor det er lettest at studere fugle, da vi kan fodre dem og observere dem fra vinduet. Når du studere fuglene, kan du samtidig hygge dig med kreative fugle-projekter.

Rødhals sidder på en gren

Sød musik fra Rødhalsen

I vintermånederne hører vi ikke mange fugle synge, men rødhalsen er en undtagelse, da den synger året rundt.

Rødhalsen er frisk fra morgenstunden, og allerede i tusmørket kan du høre dens sang. Grunden til, at Rødhalsen står tidligt op, er fordi den har større øjne end de andre spurve, der lever i haven. Derfor kan den bedre se dens fjender, og hurtigst komme ud og markere, at dens fødeterritorium er optaget.

Foder fuglene

Har du foder i haven til fuglene, er det lettere at observere dem.

Kogler kan bruges igen og igen som foderkogler:

  1. Smelt fedt i en gryde
  2. Bland fuglefrø i
  3. Hæld blandingen ud over koglerne med en ske
  4. Bind en snor i koglerne
  5. Hæng koglerne op i naturen – så er de klar til fuglene.

En god idé er at pynte et træ som et ”tag selv”-bord – ikke bare for fuglene, men også for andre dyr som f.eks. musen.

Mange mus samler agern, bog og nødder til vinteren, som de gemmer i hule træer eller huller i jorden. Disse depoter kan jo slippe op, så pynt også dit træ med agern, som er trukket på ståltråd foruden dine foderkogler.

Foderkogler
Fuglebræt med fuglefoder

Fremstil dit eget fuglebræt

Sådan gør du:

  1. Sav en træskive på ca. 2 cm. 
  2. Slå søm i træskiven med ca. 2 cm. mellemrum.
  3. Med pilegrene eller lignende fletter du ind og ud mellem sømmene, så fuglebrættet får en tilpas høj kant.
  4. Fastgør bindebånd til fuglebrættet, så du kan hænge det op i et træ.
  5. Læg hjemmelavede foderkugler eller lignende på fuglebrættet, så der er foder klar til de trængende fugle. 

Fremstil dit eget fugletræ

Sådan gør du:

  1. Find et stykke træstamme med grene, der stikker ud.
  2. Bor huller i træstammen.
  3. Fyld hullerne med fedt og fuglefrø.
  4. Hæng træstammen op i et træ.
Fugletræ
Fugletræ

Fremstil et indendørs fugletræ

Sådan gør du:

  1. Find fine billede af fuglene, du ser på foderbrættet eller i haven, på nettet.
  2. Fotokopier dem først normalt og efterfølgende spejlvendt.
  3. Klip fuglene ud og klip et stykke snor.
  4. Lim fuglene sammen med en snor mellem de to papirstykker

Mens du nyder synet af fuglen inde i varmen, kan du fremstille dit eget fugletræ og pynte det med dagens fugle.

Fugletræet er en god måde at lære fuglene at kende på. Næste morgen kan du ”plyndre” træet, inden du igen iagttager havens fugle og pynter træet på ny.

Farvelæg en fugl

En anden hyggelig aktivitet at lave, mens du ser på fuglene gennem vinduet, er at farvelægge din egen fugl.

Det, at farvelægge en fugl, er en god måde at lære at genkende fuglene på. Prøv eksempelvis at farvelæg Rødhalsen og se, om du så husker den bedre, næste gang du ser den.

Download ark med fugle til print (PDF – ikke webtilgængelig)
Gå til hjemmeside med ugletegninger til print