Grøn Trepart

Danmark planter træer – også i Aars Skov

02nov

Det danske landskab er med Den Grønne Trepart under forandring, og den 2. november kan du være med til at plante træer.

Danmark Planter Træer i Aars

Grøn Trepart er i fuld gang, og landbrugsjord bliver nu til skov og natur i hele Danmark. Det fejrer Ministeriet for Grøn Trepart, Naturstyrelsen med plantearrangementer i hele Danmark, og i Nordjylland sker det i Aars Skov. 

Tag familien under armen og vær med, for I er inviteret! Naturekspeditionen deltager med Nature Rangerne, som ud over at plante træer også hjælper i snitteværkstedet, hvor man kan fremstille plantepinde og vandrestokke.

Som belønning for plantearbejdet serverer Natur Talenternes Vild Mad-hold smagsprøver på varmrøget laks med vilde urter og bålpizza og Aars vand byder på rent drikkevand fra Aars Vand.

Lokation: Aggersundvej 101, 9600 Aars

Tidsrum: Kl. 10:00 til 12:00