Naturrum i landsbyerne

Hvorfor grønne naturrum?

Fra forskningen ved vi, at det er sundt for vores fysiske, mentale og sociale sundhed at opholde sig i grønne områder:

• Grønne områder har betydning for vores fysiske sundhed, da der her er mulighed for aktiviteter, som det er nemt for mange at deltage i.
• Grønne områder har en stressnedsættende effekt, fordi naturen får folk til at slappe af og tanke op på det mentale overskud.
• Grønne områder kan gavne sociale relationer – jo mere indbydende vores fysiske omgivelser er, jo hyppigere og længere vil vi nemlig deltage i rekreative og sociale aktiviteter.

Foruden at være godt for vores sundhed, kan det grønne naturrum også fungere som et uformelt mødested for flere generationer. Tit ser vi, at områder enten er indrettet med legepladser til børnene eller som en fine parker til de voksne. Med de grønne naturrum har vi efterstræbt at udvikle grønne områder, der er inddelt i afgrænsede rum, så børn kan lege uden at forstyrre freden for de voksne i f.eks. staudehaven – samtidig med, at børnene har mulighed for at sanse blomsterne, og forældrene kan være trygge ved børnenes leg.

Projektet bag de grønne naturrum

De grønne naturrum er inspireret af forskerne i stress og natur, Stigsdotter og Bahns, teori om de 8 oplevelsesværdier. Naturrummene er desuden inspireret af nogle af de samme indretningsteorier, som understøtter indretningen af terapihaver.

I tilblivelsen af de 6 naturrum, har landsbyerne haft til opgave at:

• belyse landsbyens historie og natur.
• medtænke leg og læring, sundhed og motion samt ro og fordybelse i indretningen.
• medtænke flere generationer, så området har plads til både børn og voksne.

Hvordan landsbyerne løste opgaven – og hvilke oplevelsesværdier, de tog med – har været op til den enkelte landsby. I arbejdet har landsbyerne samarbejdet med naturvejleder Karin Winther, som var den grønne kompetence.

De grønne naturrum er etableret med projektmidler fra: