Karin i Krattet er en podcast, hvor du hele året rundt kan tage med naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune på tur i naturen.
Med udgangspunkt i Naturekspeditionens naturglædekalender sætter vi fokus på aktiviteter i naturen, der booster sundheden og fylder os med naturens glædesmedicin. Kom med, når vi følger bæver-spor i Skivum Krat, sejler i kano ad Trend Å, vandrer på De Himmerlandske Heder eller noget helt fjerde.
Tag podcasten med på tur og lær naturen i Vesthimmerland bedre at kende - i rigtig godt selskab.