Om Aktiv i naturen med demens
Formålet med forløbet er, at du og de andre deltagere kan lære hinanden at kende og få et nyt fællesskab, samtidig med at du er fysisk aktiv.
Forløbet består af i alt 6 naturture, som afvikles om formiddagen. På turen får vi altid en kop kaffe og et let spiseligt måltid med lidt af hvert fra naturen.
Det er gratis at være med.
Turene i naturen
Naturen giver mange muligheder for at være fysisk aktiv, og det eneste det kræver, er, at du skal kunne gå ved egen hjælp – du må gerne medbringe stok eller rollator. I naturen kan du tage en gåtur, som får din puls op og forbedre din balance og kondition.
Vores naturture er traditionelle naturvejledningsture – krydret med leg, læring og et smittende humør. Undervejs guider naturvejleder Karin Winther jer igennem naturoplevelser på seks forskellige steder i Vesthimmerland.
Vi er ude i alt slags vejr, så det er vigtigt, at du klæder dig efter vejret og har sko på, som sidder godt på foden.
Hvad siger de tidligere deltagere?
- ”Der er noget at stå op til”.
- ”Det giver ro at komme i naturen”.
- ”Som ægtepar kan vi lave noget sammen”.
- ”Vi har noget at tale om, når vi kommer hjem”.
- ”Det er sjældent, at jeg ser hende så aktiv”.