Naturformidling i Vesthimmerland

Udgivet: 23. september 2021

I dette blogindlæg kan du læse psykoterapeut Jette Rønn Smits beretning om naturterapi. 

Naturterapi i Aars Skov

Vi er så heldige, at vi i samarbejde med Naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune har fået mulighed for at boltre os i den vilde natur i Aars Skov, når vi mødes i samtalegruppen med de unge mennesker i Barnets Blå Hus.

Vores første møde i skoven med teenagergruppen er helt specielt. Det er tydeligt, at det ikke er hverdag for de unge mennesker at komme i skoven – og slet ikke i den ”vilde skov” væk fra stier og andre offentlige områder.

Én af de unge sparker til en grøn bregne og siger:

– Jeg elsker de der planter – jeg ved bare ikke, hvad det er for noget. Gad vide hvilke dyr vi kan møde – måske vi vil møde et rensdyr.

Smilet er stort ved tanken om en ”Rudolf” i skoven.

De unge er nysgerrige og har brug for at afsøge området. Flere af dem spørger; ”Hvor må vi være?” og ”Hvor stort er vores område?”.  Vi fortæller dem, at så langt de kan se imellem træerne i en rundkreds omkring os, må vi være. Svaret er ikke helt tilfredsstillende for de unge.

En ung pige siger:

– Jeg bliver utryg, når jeg ikke ved nøjagtig, hvor vi må være.

Vi taler om, hvordan utrygheden opleves i kroppen – hun siger, at det er i halsen, hovedet og i maven, det føles ubehageligt. De unge kender godt til utrygheden, som er en del af en hverdag med uforudsigelighed og i en hverdag med en voksen, som har et misbrug.

Vi har eftermiddags hyggemad med og liggeunderlag. Vi sætter os ned i skovbunden midt imellem træer, buske og græs. Vi taler om og mærker, at vores lille plet, hinanden og maden får uroen i kroppen til at lægge sig lidt til ro. Vi mærker den bløde skovbund, dufter skoven omkring os, og vi taler om, at skoven altid er der for os, hvis vi opsøger den. Og hvis vi er opmærksomme, kan vi bruge disse beroligende sanseoplevelser til at skabe ro i krop og sind.

Naturterapi i skoven

De unge får nu til opgave at finde deres eget træ, som skal stå og være en vigtig del af deres bolig, som de skal bygge op af naturmaterialer.

En af drengene med ”myrer i kroppen” er færdig med maden, og er nu klar til at udforske området. Han og flere andre fra gruppen løber nu af sted og væk indimellem træerne. Vi voksne krydser fingre for, at de naturligvis kommer tilbage igen… Flere fra gruppen løber efter, hvor et par andre unge med et større behov for tryghed bliver tættere på de voksne, og kikker nærmere på de nærmeste omkringliggende træer.

”Udbryder gruppen” kommer løbende tilbage og råber; kommer I? Vi voksne havde på forhånd være nysgerrig på, hvordan gruppen ville fordele sig i skoven. Nu viser det sig tydeligt, at flokinstinktet træder i kraft, og hele gruppen løber nu afsted i samlet flok, og efterlader os voksne luntende og afventende, for at give de unge tid til proces.

– Vi har fundet ud af, hvor vi vil bo, råber de pludselig inde fra skoven.

Pyha – vi var ikke helt glemt os voksne.

– Vi vil bo her sammen, i hver vores bolig op ad hinanden, lyder det.

Alle bliver inkluderet i en fælles bolig, og begejstringen er stor for at komme i gang med at bygge sit eget hjem.

Materialer bliver fundet frem; håndsave, sejlgarn, økser og knive. Inden arbejdet går i gang, skal der dog fortælles om, hvilke træer de unge har udvalgt.

Jeg er ligesom mit udvalgte træ

De unge har fået til opgave at finde et træ, som ligner dem selv. Det kan være lighedstræk, i forhold til hvordan det ser ud, eller fællestræk i forbindelse med træets omgivelser, hvor det vokser, vækstbetingelserne eller lignende.

De unge har en fantastisk fantasi, og er formidable til at finde symboler og eksempler på, hvordan træerne har uanede lighedspunkter med os menneskers livsbetingelser. Lighedspunkter, som får de unge til at se, at på trods af til tider store udfordringer for træets vækst, vokser det og breder sig ud i skoven imellem alle de andre træer.

– Jeg har valgt dette høje tynde træ. Her foran ligger denne bunke lort, som jeg skal have fjernet – præcis ligesom der hjemme, fortæller en af de unge.

Terapeuten spørger: Hvad er lige som derhjemme?

– Når mor er fuld derhjemme, så er det lige som den her bunke lort, som er i vejen, siger den unge, som laver en plan om at bo i højderne og lave et gulv væk fra jorden.

En ung pige har udset sig tre træer, som har forskellige egenskaber:

– Det her træ med de mange knuder og knopper er min dårlige side, når jeg bliver sur. Det her træ, som er fin og lys, er min gode side, når jeg har det godt, og jeg er i godt humør.

Terapeuten taler med den unge om vigtigheden af at kunne blive sur og sige fra i urimelige situationer i hverdagen. Pigen tager en gren fra ”den dårlige side” og vikler rundt om det andet træ i erkendelse af vigtigheden af at kunne sige fra og siger, at de gerne må hænge sammen.

Tiden flyver afsted, så det er noget af en opgave for os voksne at holde styr på tiden, og få de unge kaldt sammen til afrunding af dagen. Heldigvis har vi medbragt lækker mad i varmkasser, som lokker de unge mennesker til samling. Maden indtages med stor appetit i skovbunden på liggeunderlagene. Vi bliver enige om, at maden smager fantastisk her ude midt i den vilde skov.

Inspirationshæfte om naturterapi

Vil du læse mere om naturen, der heler bl.a. barndomstraumer, så har Jette skrevet en meget fin lille bog, som kan købes.

Køb vores hæfte “Naturterapi – mere ro, mindre stress” hos Blå Kors