Vinterferie 2026

Sjov med natugler og andre nataktive dyr

19feb

Den 19. februar kan hele familien bruge et par timer i selskab med ugler, og lære en masse om dem og andre af nattens dyr.

To natugleunger i redekasse

Torsdag den 19. februar fra kl. 10-12 kan hele familien komme tæt på ugler - især natuglen - når Naturekspeditionen inviterer til rejsegilde og quiz.

Dagens program

På naturbasen i Uhrehøje Plantage er store og små inviteret med til et ganske særligt rejsegilde. Naturekspeditionens dygtige Nature Rangers har bygget en redekasse til natuglerne, og den skal så langt op - seks meter - at vi får hjælp af en kran. Redekassen kommer meget symbolsk op lige ved starten af ugleruten i Uhrehøje Plantage, og er en håndsrækning til de ugler, der yngler i området.

Når redekassen er sat op, kan hele familien dyste i quizzen om de nataktive dyr. Masser af dyr har sin gang i skoven, og mange af dem kommer kun frem, når mørket sænker sig. Er man heldig og lidt af en natteravn, ser man nattens øjne på sin tur, og ellers kan familierne komme tæt på dem denne formiddag. 

Rejsegildet fejres naturligvis passende med ugle-snoller. Naturekspeditionen stiller op sammen med de unge Nature Rangers. Vi glæder os til at se jer!

Lokation: Naturbasen i Uhrehøje Plantage, Farsøvej 95 A, 9640 Farsø

Tidsrum: Kl. 10:00 til 12:00

Tilmelding: Tilmelding er ikke nødvendig, men du er velkommen til at vise din interesse på Facebook-begivenheden

Billede af Naturbussen parkeret i Uhrehøje Plantage
Billede af Uhrehøje Plantage dækket af rimfrost
Natugle i redekasse - Uhrehøje Plantage