Sommerferie

Spiselige planter og naturmedicin

08jul

Bliv klogere på naturens helt egen medicin i din sommerferie! Arrangementet er både for børn og voksne.

Indsamlede urter

Naturekspeditionen inviterer både børn og voksne med på jagt i naturens medicinskab, for vi skal lave vores helt egen myggebalsam og kløestillende salve ... noget, de fleste vil sætte pris på, når myggene begynder at sværme om den menneskelige buffet.

Vi indsamler også diverse urter til smagsprøver, som vi tilbereder sammen.

Planter har i årtusinder været anvendt som medicin. Vi tager afsæt i den viden som vores formødre og forfædre møjsommeligt fandt frem til, ofte med livet som indsats. Det er den viden, I får med hjem, så I efterfølgende kan fortsætte naturmedicin-studierne på egen hånd.

Tid og sted

Tid: Onsdag den 8. juli kl. 10-12

Sted: Naturbasen i Uhrehøje Plantage, Farsøvej 95A

Tilmelding: Tilmelding er ikke nødvendig, men du er velkommen til at vise din interesse på Facebook-begivenheden

Hyldemors vodka og indsamlede urter
Mennesker sanker skovsyre
Vejen op til bålhytte og shelters på naturbasen i Uhrehøje Plantage

Her finder du naturbasen i Uhrehøje Plantage

Farsøvej 95A
9640 Farsø

Der er mulighed for parkering.