Oplev Merkur passere Solen

Publiceret 07-11-2019

Udgivet: 7. november 2019 Et sjældent syn Mandag den 11. november 2019 kan du opleve planeten Merkur passere hen foran Solen – noget, der i gennemsnit kun sker hvert 7. år. Næste gang er i 2032. Der er opstillet en kikkert foran biblioteket i Farsø kl....

Billede af Knud Erik der kigger på kort over planeternes placering

Et sjældent syn

Mandag den 11. november 2019 kan du opleve planeten Merkur passere hen foran Solen – noget, der i gennemsnit kun sker hvert 7. år. Næste gang er i 2032.

Der er opstillet en kikkert foran biblioteket i Farsø kl. 14.00-15.30. Her står Knud Erik Hansen fra Vesthimmerlands Kommune klar til at fortælle om Merkur og stjernehimlen i november.

 

Bliv klogere på fænomenet

Fænomenet opstår, når Solen, Merkur og Jorden står præcist på linje. Det er egentligt det samme, som sker ved en solformørkelse – Merkur kan bare slet ikke dække for soleskiven.

Billede af Merkur

Billedet er fra en tidligere passage. Merkur ses som en lille prik på Solen. I løbet af ca. 4 timer bevæger den sig hen over Solens skive.