Friluftsrådet skamroser Vesthimmerland

Publiceret 22-01-2020

Udgivet: 22. januar 2020 Vesthimmerlands Kommune tilhører Danmarkseliten – Vesthimmerlands Kommune tilhører den absolutte Danmarkselite, når det handler om at bruge naturen og friluftslivet til at styrke borgernes sundhed, lyder det fra Jan Ejlsted, Direktør i...

Billede af Nature Ranger børn, der løser en opgave ude i naturen

Billede af børn, der balancerer på en hjemmelavet bro over vandet

Vesthimmerlands Kommune tilhører Danmarkseliten

– Vesthimmerlands Kommune tilhører den absolutte Danmarkselite, når det handler om at bruge naturen og friluftslivet til at styrke borgernes sundhed, lyder det fra Jan Ejlsted, Direktør i Friluftsrådet.

Dette vil tydeligt fremgå, når repræsentanter for alle landets kommuner torsdag d. 23. januar samles til en stor konference i Nyborg.

På konferencen vil Vesthimmerlands Kommune nemlig blive fremhævet som én af 10 foregangskommuner, som har særligt gode erfaringer med at arbejde med sundhed i naturen.

 

All in på sundhed i naturen

Årsagen til den flotte placering er, at Vesthimmerlands Kommune de seneste 3 år har været partner i Friluftsrådets projekt ”Sund i Naturen”.

– Vi har været enormt glade for vores samarbejde med Vesthimmerlands Kommune de seneste 3 år. De indsatser, der er udviklet i Vesthimmerland, gør virkelig en forskel for de mennesker, som har deltaget. Vesthimmerlands Kommune er gået all in på sundhed i naturen og har skabt langtidsholdbare indsatser i naturen for ensomme ældre, børn med særlige behov og voksne, der døjer med forskellige kroniske sygdomme, siger Jan Ejlsted.

– Vesthimmerland sætter virkelig et eksempel, der er værd at følge, lyder det afslutningsvis.

Indsatserne fra Vesthimmerlands Kommune bliver også fremhævet i et nyt inspirationskatalog, som udkommer på konferencen – og som efterfølgende bliver udsendt til alle landets kommuner, så endnu flere kan følge i Vesthimmerlands fodspor.

 

Få overblik over vores indsatser

Få overblik over alle Vesthimmerlands Kommunes indsatser, som fremmer sundhed i naturen.

Gå til sund i naturen