Med forårets komme vågner dyr og planter for alvor, og et væld af forårsbebudere venter i naturen. Når du bliver opmærksom på lærken, på citronsommerfuglen og måske den fine vorterod – så er foråret her. Og det er blot tre tegn på forår. På denne side kan du lære 11 skønne forårstegn at kende, der hver især vidner om, at sommerfugle, blomster, smådyr og mange andre er godt i gang med den nye sæson.
Både marts og april kan være kolde, snefulde og ganske lunefulde. Som vejret skifter, kommer de forskellige forårsbebudere imidlertid frem – nogen steder hurtigere end andre. Vidste du for eksempel, at mange forårsblomster springer ud to-tre uger tidligere på Fyn end her i Nordjylland?
Tit forsøger vi at huske tilbage på, hvornår det nu lige var, vi observerede de forskellige forårsbebudere sidste år. Naturekspeditionen har til hjælp for dette udarbejdet et "jagtskema", så du kan notere, hvornår du observerer en forårsbebuder fra år til år. Skemaet kan du gemme, så du over de næste år vil kunne følge med i, om foråret altid kommer på samme tidspunkt hvert år.
Få overblik over nogle af de mange forårsbebudere, der viser os, at foråret er på vej.
Hasselbuskens blomster er ét af de første forårstegn.
Buskens han- og hunblomster sidder på samme træ. Hanblomsterne hænger i 3-6 cm. lange ranker og er fyldt med små støvdragere, der drysser gult støv, når de blomstrer. Støvet bæres af vinden til hunblomsterne på andre træer. Tit vil der sidde bittesmå røde hunblomster lige over en hanranke. De røde blomster er støvfangere – altså den del af hunblomsten, som skal fange støvet fra hanblomsten, så vi til efteråret kan høste hasselnødderne.
For at en busk ikke skal bestøve sig selv, blomstrer han- og hunblomsterne på en busk ikke samtidig.
Lærken er en rigtig forårsbebuder, der med sin trille minder os om en varm sommerdag ude i engen eller på heden.
Hannen ses ofte hænge stille oppe i luften, alt imens den synger og synger. Det gør han for at gøre sig til overfor hunnen, som vælger dén han, der synger og flyver længst tid oppe i luften. Hun vælger ham, fordi han har flest kræfter – og derfor må have fundet de bedste steder med føde, hvilket igen giver de bedste muligheder for at få flyvedygtige unger på vingerne.
Foto: Molslaboratoriet – Naturhistorisk Museum Aarhus
Martsviol findes i hegn og skovbryn. Dens blade er hjerteformede og de mørkeviolette blomster dufter dejligt. Tidligere blev martsviolen kaldt Maria med barnet. Hvis du plukker kronbladene af, dannes der nemlig en figur, som kan tydes som Jomfru Maria med Jesusbarnet.
Blomsten på violen kan spises. Brug den for eksempel frisk eller kandiseret som pynt på fødselsdagslagkagen.
Vorterod er en af de tidligste forårsplanter, også i Vesthimmerland. Vorteroden er en flerårig plante med 10-25 cm. lange stængler og hjerteformede blade. Blomsterne har skinnende blanke og gule kronblade, og hvis du holder den ind under hagen, kan du se et fint gult skær lignende smør. Derfor bliver blomsten af mange også kaldt for smørblomst.
Vorterod er i familie med anemonen, da de begge hører under ranunkelfamilien. Prøv at sammenligne de to blomster og se, om de har nogle ligheder. Navnet skulle efter sigende stamme fra røddernes lighed med brystvorter.
Følfod vokser almindeligvis i fugtig, næringsrig og leret jord på vejskrænter, grøftekanter, skråninger og søbredder. Den begynder at blomstre midt i marts, hvor du først kun kan se blomsten. Senere kommer de karakteristiske blade, som holder hele sommeren.
Blomsten minder om en mælkebøtte, men stænglen og bladene er helt anderledes. Hos følfod er stænglen nemlig rødlig og fuld af skæl, mens bladene har omrids som en lille hestehov. Sidstnævnte har givet planten sit navn.
Om foråret kan vinden være bidende kold, men solen varmer dejligt, hvis du opholder dig der, hvor der er lidt læ. Det udnytter de røde skovmyrer i foråret. Dér hvor solens stråler falder på myretuen, kan du tit se masser af myrer klumpe sig sammen. De fungerer som mobile radiatorer, der – når de er varmet op af solen – fragter varmen ned i myretuen til dronningerne.
Aktiviteten hos orangemyrerne, der bor i trærødder, stiger også, når solen skinner. Orangemyren er glinsende sort og dufter af citrus, hvis man maser den. Både den røde skovmyre og orangemyren kan spises – så god appetit til dem, der vil smage. På billedet kan du se røde skovmyrer.
Citronsommerfuglen er en rigtig forårsbebuder. Allerede i marts kan du se de citrongule hanner, der med den flotte gule farve er lette at få øje på. De hvidgule hunner kommer et par uger senere.
Citronsommerfuglen strejfer vidt omkring og kommer hyppigt på besøg i haver for at suge nektar fra de tidligere forårsblomster, såsom violer, forårslyng, pil og snepryd. Vil du give en håndsrækning til citronsommerfuglen i din have, kan du med fordel plante tørst og vrietorn. De er citronsommerfuglelarvens eneste værtsplanter.
Den orangerøde sommerfugl med sorte, blå og gule tegninger hedder nældens takvinge. Den forlader sit overvintringssted i april.
Nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl, og du kan tit se den med vidt udbredte, flade vinger i solen, hvor den hviler og opsuger solvarme. Det er livsnødvendigt, da sommerfugle skal have varme for at kunne flyve.
Vil du opleve flere sommerfugle i din have, bør du gå efter hjemmehørende planter, der har et samspil med sommerfuglene i vores geografiske region. Køb gerne forskellige værtsplanter og nektarplanter, så både voksne sommerfugle og larver har mad og husly. På billedet sidder nældens takvinge på verbena bonariensis, kæmpejernurt, der dog ikke er hjemmehørende.
Fra sidst i marts til først i april kan du finde frøæg i småsøer og vandhuller. Æggene er små, gennemsigtige klumper med en lille sort prik i midten. Det tager 85 dage fra ægget er lagt til en lille frø er færdigudviklet.
Den mest almindelige mariehøne er den røde syvprikkede. Mariehøns findes der, hvor der er grønne planter – og særligt i planter med bladlus, som de elsker.
Vil du finde ud af, om det er en han- eller hun-mariehøne, du har fundet et sted i din have eller i naturen, skal du kigge på det sidste led på undersiden af bagkroppen. Hvis der er en fordybning i leddet, er det en hun – er der ikke, er det en han.
Den fine hvide anemone dukker op i skovbunden, før (bøge)træerne får blade, og den blomstrer allerede i april og maj. Anemonen indeholder det giftige stof anemol, der dog ikke betyder alverden for rådyr, der gerne spiser løs af den blomstrende skovbund.
De hvide anemoner breder sig med vandrette jordstængler, og derfor kan de kun tåle begrænset plukning. Nyd synet, i stedet for at plukke – og hvis du absolut vil have en blomst med hjem, så vær varsom, så du ikke river hele planten op.
Start her: Naturbaser i Vesthimmerland