Naturen i juni

Skovens skraldemænd

Det kribler og krabler i skovbunden i juni. Se f.eks. bænkebideren, som gemmer sig under bark og grene, i gang med at nedbryde væltede træer og sidste års visne blade. På den måde fungerer bænkebideren som naturens skraldemand.

Bænkebideren er et lille krebsdyr, der lever på land – men som stadig ånder med en slags gæller.

Der findes flere arter af bænkebidere, men kun kuglebænkebiderne (eller som ungerne siger: billebolden) kan rulle sig sammen til kugler, for at beskytte sig mod fjender og udtørring.

Bænkebiderhunnen lægger sine æg i en rugepose på maven. I løbet af sommeren udvikles de til små bænkebidere, som du kan se, hvis du vender bænkebiderne om på maven.

Orkideerne blomstrer

Ved naturbasen på Louns kan du, på de fredede bakker ned mod Limfjorden, i juni og juli måned finde 5 forskellige arter orkideer:

• Tyndakset gøgeurt
• Skov gøgelinje
• Bakkegøgelilje
• Maj gøgeurt
• Kødfarvede gøgeurt

Alle orkideer er fredet – så nyd synet.

Tag på tur på Louns 

Sommerfuglene er aktive

På Louns kan du i juni opleve en del sommerfugle i området omkring de fredede bakker.

Du kan bl.a. opleve:

• Sortåret hvidvinge
• Blåfugl
• Okkergul pletvinge

På De Himmerlandske Heder ved Brusådalen kan du i denne måned også opleve den sjældne sommerfugl Hedepletvingen, som desværre kun lever 3 steder i Danmark. På De Himmerlandske Heder vil du også kunne finde 36 andre sommerfuglearter, som på stille solskinsdage flyver rundt i den fantastiske natur.

Bliv klogere på sommerfuglene
Tag på tur på Louns
Tag på tur til De Himmerlandske Heder

Oplev den giftige plante Guldblomme

I Hverrestrup Bakker ved Aalestrup kan du i juni og juli opleve den giftige, gule plante Guldblomme, som munkene før i tiden brugte som lægeplante.

Du kan også opleve orkideen Plettet Gøgeurt – en plante med brunplettede blade og rødlilla blomster.

I samme område ses også den insektædende plante Rundbladet Soldug og Kæruld, som hører hjemme i våde, næringsfattige og sure søer.

Blæk fra egegaller

Jern-gallus-blæk er fremstillet af de runde galler, der sidder på egetræets blade om sommeren.

Tidligere var det det fineste blæk, og flere bøger på landsarkivet er skrevet med galleblæk, som udmærker sig ved, at det ikke falmer.

Galleæblet vokser ud på bladet, da galhvepsen – mens den lægger sine æg – sprøjter en væske ind i bladet. Ægget og væsken får bladet til at danne en galle rundt om ægget.  Inde i gallen klækkes ægget til en larve, som lever af gallens næringsrige væv. Hvis du skærer en galle over, kan du selv se larven, der ligger derinde.

Hvis du vil fremstille galleblæk, skal du købe jernvitriol hos en materialist. Jernvitriol er et lyst salt, som du skal hælde op i en skål. Tag et par fine, runde egegaller og pres saften ud af dem. Når dråberne rammer saltet, bliver det sort som blæk.

Pynt bordet med naturen

Indsaml pynt fra naturen til dit festbord. Du kan lave en sjov borddekoration ud af en tallerken, en sten, lidt vand og døvnælder.

I løbet af kort tid vil døvnælderne rejse sig op. Det skyldes, at når døvnælden lægges vandret, vil den almindelige påvirkning fra tyngdekraften gøre sådan, at der bliver lejret flere celler med vækststoffer på undersiden af døvnældens stængel end på oversiden. Deraf følger, at stænglens underside vokser mere end oversiden, og så må stænglen rejse sig op.

Når stænglen er lodret igen, er cellerne atter ligeligt fordelt omkring stænglen, og så bliver den stående.