Krabbesuppe
Lav den lækreste suppe med selvfangede krabber. Du fanger dem let med en klemme på en pind og lidt pølse som madding. Lav et godt madbål og husk en god gryde.
Det skal du bruge:
- 5-10 krabber
- Porrer
- Løg
- Gulerødder
- Kartofler
- Hvidløg
- Olie
- Grøntsagsbouillon
- Fløde
- Vand
- Paprika
- Salt
- Peber
Du kan sagtens udskifte grøntsagerne med nogle andre, som falder mere i din smag – eller som passer med det, du allerede har liggende.
Sådan gør du
- Kog vandet i en gryde.
- Når vandet er spilkogende, kommer du de levende krabber i gryden. Krabberne dør med det samme, men skal ligge i vandet i et stykke tid, inden de tages op og vandet kasseres.
- Læg krabberne på et spækbræt og skær dem i stykker.
- Kom krabbestykkerne i en gryde med lidt vand, og lad gryden stå og simre i ca. 15 min.
- Si krabbestykkerne fra, så der kun er den lækre krabbefond tilbage i gryden.
- Skær grøntsagerne i stykker og svits dem i olie i en anden gryde.
- Når grøntsagerne er svitset, tilsættes krabbefonden til gryden sammen med fløde, krydderier og grøntsagsbouillon.
- Tilsæt ekstra vand alt efter hvor meget suppe, I skal bruge, og hvor kraftig, den skal smage.