Sommer og efterår

Opskrift på marmelade med skovhindbær

Skovhindbær er et af de lækreste bær fra de danske skove. Denne marmelade indfanger smagen af skovhindbær, som du i øvrigt kan finde mange steder i Vesthimmerland. Tag for eksempel familien med på tur til Uhrehøje Plantage, hvor et gavmildt hindbærkrat venter lige ved p-pladsen. 

Det skal du bruge

  • 1 kg. skovhindbær
  • 800 g. sukker
  • 1 stang vanilje
  • 2 tsk. melamin 

Sådan gør du:

  1. Rens hindbærrene godt og sorter de dårlige bær fra. Ved at hælde vand henover bærrene kommer eventuelle orme frem og kan fjernes.
  2. Hæld vandet fra hindbærrene og kom dem op i en gryde.
  3. Flæk vaniljestangen, tag kornene ud og kom begge dele ned i gryden til hindbærrene.
  4. Varm forsigtigt blandingen op til bærrene koger. Lad dem koge forsigtigt i 4-5 minutter med låg på.
  5. Kom sukker i gryden og lad bladingen koge et par minutter, inden du tager gryden af varmen.
  6. Fjern vaniljestangen.
  7. Bland melamin med lidt sukker og drys det over marmeladen, mens du rører rundt.
  8. Hæld marmeladen på et skoldet syltetøjsglas og sæt låg på.