Forår

Skvalderkålsboller

Skvalderkål gror i let skyggefulde områder på fugtig jord, hvor den kan få fat i underlaget. Den kan stå alle steder, hvor der er næring i jorden ved beboelse, i parker, løvskove, grøftekanter og hegn, og er én af de planter, mange haveejere er trætte af. Vi anbefaler, at du spiser dine skvalderkål! Brug for eksempel de unge blade i disse boller. Bladene er bedst i april og maj inden blomstringen går i gang.

Det skal du bruge

  • 0,5 l. skvalderkål
  • 1 dl. græskarkerner
  • 5 dl. lunken vand
  • 25 g. gær
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olie
  • 600 g. mel

Sådan gør du

  1. Hak skvalderkålen fint og skold den.
  2. Rist græskarkernerne på en tør pande og hak dem.
  3. Forvarm ovnen på 200 grader.
  4. Opløs gæren i vand og bland herefter olie, salt, skvalderkål og de ristede græskarkerner godt sammen.
  5. Tilsæt lidt efter lidt melet til blandingen og ælt det hele godt sammen.
  6. Lad dejen hæve i ca. 30 minutter.
  7. Form dejen til boller og lad dem hæve yderligere 20 minutter.
  8. Bag bollerne ved 200 grader i 18 minutter.