Dyrene sætter spor, når de bevæger sig rundt i naturen. Fjer, gylp, lort, pels, ædespor og fodspor - dyresporene er mange, og det er sjovt at gå på jagt efter sporene, selvom man måske sjældent ser dyret.
Et tilsyneladende øde område kan hurtigt ændre karakter, når du finder ud af, at der gemmer sig masser af liv. Her på siden kan du få inspiration til nogle af de dyrespor, du kan studere. Måske du bliver så bidt af det, at du bliver en ægte spordetektiv?
Du kan lede efter dyrespor hele året. Du kan øve dig hjemme i haven, men vil du finde flere og mange forskellige spor er det bedst at søge ud i naturen. Om vinteren er der gode muligheder for at studere dyrenes mange spor i sneen, for eksempel fodspor, slag fra vinger eller måske et halespor.
Om sommeren kan du også være heldig at se fodaftryk i græsset, men det kræver lidt mere at få øje på. Ser du efter, kan du måske endda se veksler, hvor dyrene færdes hyppigt, for eksempel fra ædeplads til hvileplads.
Kom i gang: Prøv ruten 'På sporet af dyret' i Aars Skov og lær 10 dyrespor at kende
På billedet ser du fodspor fra en grævling, hvor du tydeligt kan se de lange klør. Grævlingen er det dyr i Danmark, der har de længste klør.
Hullet ind til grævlingens hule er kileformet, da boet er foret med græs og mos. Når grævlingen rydder op, foregår det ved, at den skubber græs og mos med forbenene baglæns ud gennem hullet. Grævling og ræv kan bo i kollektiv i hver sin ende af et gravanlæg – f.eks. i en gravhøj.
Spor efter haren er lidt sjove, fordi du kan se, om haren har haft fart på eller har siddet stille.
Er de store poteaftryk forrest, betyder det, at haren har haft fart på – det er nemlig bagbenene, den bruger til at sætte fra med. Er de store poteaftryk bagerst, har haren siddet stille.
Ligesom musen selv, er musespor bittesmå. Finder du et musespor, så læg mærke til den fine streg, der er mellem poteaftrykkene. Det er musens hale, der slæber hen ad sneen.
Kigger du godt efter, kan du se halesporet på billedet.
En god måde at spore ræven på, er at gå på jagt efter rævens ekskrementer. Ræven bruger ekskrementerne til at afmærke sit territorium, og lægger dem gerne højt. Rævens urin har en meget karakteristisk lugt, som selv menneskenæsen kan genkende.
Du kan også holde øje med fodspor fra ræven. Her er det vigtigt at skelne rævens spor fra hundens. Du kan kende forskel på spor fra en hund og en ræv ved at lægge en pind hen over sporet. Ligger pinden på sporet uden at røre trædepuderne, har du fundet spor efter en ræv.
I Danmark har vi fire hjortarter: Krondyr, dådyr, sika og rådyr. Krondyr og rådyr har levet i Danmark i mange tusinde år. De indvandrede samtidig med skoven, da istiden sluttede og temperaturen steg. Dådyr og sikahjorte er indført i Danmark; dådyret for mange hundrede år siden, mens sikahjorten kun har levet her i ca. hundrede år.
Kronhjorten er den største hjortart med en skulderhøjde på 150 cm., mens rådyret er den mindste med en skulderhøjde på op til 75 cm.
På billedet kan du se sporet fra et krondyr.
Naturbaser i Vesthimmerlands natur