Den primitive tur
Skal overnatningen være primitiv, kan du sove under åben stjernehimmel på stranden på Louns. Du kan også slå lejer for natten på naturbasen på Louns, hvor der er 3 shelters.
På naturbasen er der bålplads, og der er således mulighed for at tilberede et udsøgt – men primitivt – måltid over bål.
Den luksuriøse tur
Skal overnatningen være luksuriøs, kan du booke et ophold på Hvalpsund Færgekro, Næsbydale Badehotel, Glenholm Vingård, Landal Rønbjerg eller Løgstør Parkhotel. Alle steder er du omgivet af skøn natur, samtidig med at du kan nyde luksuriøse forhold.
De forskellige kroer og hoteller er også gerne vært for dejlig mad.