Naturbasen ved Vilsted Sø

Ved Vilsted Sø og Ranum Søhus finder du en naturbase, hvor der bl.a. er shelters og bålplads.

Billede af ponyer og kajakker ude ved Vildsted sø
Billede af folk der undersøger deres små fiskenet, for at se hvad der er fanget i søen

Om naturbasen ved Vilsted Sø

Et besøg på naturbasen ved Vilsted Sø giver masser af muligheder for lærerige og mindeværdige oplevelser ved og på vandet. Vilsted Sø er Nordjyllands næststørste sø, og naturbasen danner ramme om mange aktiviteter. Her kommer entusiastiske fuglekiggere, skoleklasser og lystfiskere, familier der vil hygge ved bålpladsen og venner, der vil opleve en rolig nat under stjernerne. 

Faciliteter ved naturbasen

  • Toilet
  • Vand
  • Bålplads
  • 12 sovepladser
  • Ranum Søhus

Ranum Søhus er åbent for reservation hele året. Søhuset tilbyder to soverum med i alt syv sengepladser, toilet, brændeovn og spiseplads til ca. 16 personer. Er søhuset ikke i brug om aftenen, kan det være aflåst indtil næste morgen kl. 8:00.

Reservér Ranum Søhus via dette link til Naturstyrelsen

Steen Holmgaard holder opsyn med huset. Han kan kontaktes på telefon 9867 6437 eller mobil 2125 7408.

På shelterpladsen er der to shelters, hvor det ene shelter kan bookes og det andet er frit efter først til mølle-princippet.

Billede af fire børn, der fisker med net ved søen
Billede af en mand, der er klar til, at sætte en kano i vandet

Udforsk Vilsted Sø og Limfjorden

Vilsted Sø og Limfjorden forbindes med Bjørnsholm Å, hvor du fra den 23. juni til den 31. december kan sejle i kano og kajak. Du kan ikke sejle hele vejen, men må bære båden ca. 200 m. langs stryget, hvor vandet fra Vilsted Sø i genslyngede buer bruser ud i Bjørnsholm Å. Før træbroen kan du igen sætte båden i og sejle det sidste stykke ud til Limfjorden.

Du kan sejle op langs Limfjorden til Rønbjerg, hvor du kan få transporteret kajakken eller kanoen med færgen til Livø. På Livø kan du overnatte på campingpladsen eller i en lejrhytte.

Få inspiration til en mindeværdig tur til Livø

Lej udstyr til turen

Skal du til vands, er der mulighed for at leje kajakker, kanoer og andet friluftsgrej hos Ranum Efterskole.

Her kan du leje udstyr hos Ranum Efterskole

Aktiviteter ved naturbasen

På naturbasen finder du en række undervisningstilbud, der tager udgangspunkt i leg og læring for hele familien. Fra naturbasen finder du også fire afmærkede vandreruter, du kan følge. Du kan bl.a. gå hele vejen rundt om søen - en tur på 21 km. - eller du kan dele den op ved hjælp af broen halvvejs på turen. 

Find mere information om vandreruterne på naturbasen ved Vilsted Sø.

Book en naturvejleder

Du kan booke naturvejleder Karin Winther til dit besøg på naturbasen.

Karin Winther
Telefon: 3032 4939
Send en mail