Naturrummet i Gedsted
Naturrummet i Gedsted er et udendørs samlingssted for byens beboere og folk, der kommer forbi – du er velkommen til at besøge naturrummet.
Om naturrummet
Naturrummet er omkranset af et vildthegn, hvor der i bunden vokser ramsløg, ligesom der langs området er høje, flotte bøgetræer og en lindallé.
I naturrummet finder du en legeplads, hvor store og små kan give den gas i en omgang tag fat og få pulsen op. Har du brug for en stille stund, er der mulighed for det ved de overdækkede siddepladser. Her er der også anlagt et bålsted.