Naturrummet i Østrup
Ved Himmerlandsstien finder du et grønt og frodigt naturrum med alt fra bål- og shelterplads til Tarzanbane. Du er velkommen til at lægge vejen forbi for at nyde de skønne omgivelser.
Ved Himmerlandsstien finder du et grønt og frodigt naturrum med alt fra bål- og shelterplads til Tarzanbane. Du er velkommen til at lægge vejen forbi for at nyde de skønne omgivelser.


I Østrup naturanlæg er der plantet vilde blomster, en valmuemark, frugttræer, surbundsblomster, sandbed og meget mere, som om sommeren skaber en frodigt blomstrende have med masser af insekter og dyr. Det lokale dagtilbud, Kernehuset, har desuden lavet fuglehuse, der hænger rundt omkring i træerne og sørger for kvidrende liv.
Foruden et rigt plante- og dyreliv, er naturrummet udstyret med bålplads, pavillon og borde/bænkesæt, så der er rig mulighed for at tilberede sin egen mad og nyde de smukke omgivelser. Skal du have pulsen op, er der også mulighed for det på Tarzanbanen.
Du når naturrummet fra Himmerlandsstien. På den måde er det nemt at komme dertil som cyklist, vandrer eller rytter. Vil du overnatte, kan du få en mindeværdig oplevelse i naturrummets shelters – to shelters, der er opført som gamle togvogne i tråd med områdets forhistorie. Mon ikke det giver grundlag for en historisk søvn?


Der er gode muligheder for hyggelige timer under åben himmel - og for at overnatte på en ganske særlig måde. Du finder:
Østrup naturanlæg ved Himmerlandsstien
Valkyrievej 13, Østrup
9600 Aars