Om naturrummet
Naturrummet er etableret i forlængelse af Himmerlandsstien og vandreruten til Skovbakkerne. Dermed er der rig mulighed for at tage på vandre- eller cykeltur, når du lægger vejen forbi.
I naturrummet finder du også en natur-fitnessbane, hvor du kan træne din balance, få pulsen op eller lave udstrækninger, ligesom der er et madpakkehus, hvor du kan nyde medbragt mad.
Vil du gerne blive klogere på Vindblæs’ historie, finder du ved naturrummet en række informationsstandere, der bl.a. fortæller om ”De kloge koner fra Vindblæs”, byens udvikling, stationen og kroen.