Naturruter i Ertebølle
Du finder to afmærkede naturruter i Ertebølle, der tager dig tilbage i historien og gennem et skønt naturlandskab.
Du finder to afmærkede naturruter i Ertebølle, der tager dig tilbage i historien og gennem et skønt naturlandskab.


Den gule rute i Ertebølle, som også er markeret som hjertesti, er 6 km lang. I naturområdet ved skrænterne ned mod Limfjorden levede stenalderens sidste jægere og samlere. I dag er Ertebølle en lille landsby, men navnet Ertebølle er kendt, fordi landsbyen kom til at lægge navn til en spændende periode i Danmarkshistorien – Ertebøllekulturen.
Vær opmærksom på, at den kun skiltes den ene vej.
Den røde rute med start i Ertebølle er 10 km lang.
Turen går ud i de åbne områder ved Limfjorden, og videre gennem områder med hede og skov. På denne rute kommer du helt tæt på Ertebøllekulturen, fordi du passerer den kendte køkkenmødding. Du kommer også forbi stenrækken i Myrhøj, der stammer fra Bronzealderen.
Vær også her opmærksom på, at den kun skiltes den ene vej.