Hvad sker der i naturen i november?

I november kan landskabet virke goldt og tomt med de næsten nøgne træer, men der er stadig masser af liv. Mens nogle dyr er gået i vinterhi eller fløjet sydpå, knokler andre for føden og for livet her i Vesthimmerlands natur. Småfuglene er nemmere at opleve blandt efterårets blottede træer og buske. Andre dyr efterlader sig spor, som du kan dygtiggøre dig i på aktivitetsruten i Aars Skov. Langs Limfjorden kan hele familien gå på jagt efter rav, sten, fossiler og mange andre sjove strandsager. Og for de kreative er der både spiseligt og naturmaterialer til hyggelige projekter i naturen i november.

Hvad laver dyrene i november?

Mens pindsvin, frøer, tudser og flagermus sover i vinterhi i november, ændrer andre dyr adfærd i takt med kuldens komme.

Egern kan sove i dagevis, når det er meget koldt. Grævlingen bruger september og oktober på at æde, så den er klar til den kolde tid. Den går ikke i vinterhi, men kan sove i længere perioder, hvis der er meget koldt. Det er dog sjældent at det er så koldt i november. Muldvarpen er til gengæld meget aktiv i november, for den skal æde mange regnorm, for at holde sin vægt.

Gå på jagt efter dyrespor i Aars Skov

Er du nysgerrig på de dyr, der lever i skoven, og som du ikke ser? Efteråret og vinteren er et rigtig godt tidspunkt til at gå på jagt efter dyrespor.

I Aars Skov har Naturekspeditionen udviklet en børnevenlig aktivitetsrute, hvor hele familien kan blive klogere på dyrespor. Ædespor på kogler, poteaftryk, fjer, gylp og lort - se, om I kan gætte dyrene sammen. Bagefter kan I selv gå på jagt efter spor i skoven tæt ved. 

Prøv aktivitetsruten 'På sporet af dyret'

Voksen og barn holder kogler
Fuglekonge

Oplev Danmarks mindste fugl i nåleskovene nær dig

Når dagene bliver kortere i efteråret, får de små fugle travlt med at finde føde nok, mens der er lyst. Det betyder, at du i november kan se de små mejser og fuglekonger drøne aktivt rundt mellem træer og buske.

Fuglekongen er Danmarks mindste fugl. Den lille fugl vejer kun fem-syv gram, og du kan genkende den på den gule "krone". Hvis du vil opleve fuglekongen, kan du tage til den nærmeste nåleskov og prøve dit held. I Vesthimmerland er fuglekongen mange steder, bl.a. i Aars Skov, Uhrehøje Plantage og Jenle Plantage.

Du vil opleve, at fuglekongen hele tiden er aktiv, og det virker næsten som om, den aldrig får ro. Den leder efter små insekter og edderkopper, mens dens lyse pippen ”si si si” hele tiden høres. Med sin pippen holder fuglekongen kontakt med artsfæller. Tonelejet er så højt, at mange mennesker med alderen mister evnen til at høre den.

Vinteren 2025-2026 var hård med frost og sne i lange perioder. Det gik hårdt ud over bl.a. fuglekongen, hvor mange ynglende fuglekonger døde. Generelt er bestanden af fuglekonger i Danmark nedadgående.

Stranden ved Trend
Billede af lys lavet i muslingeskaller

Saml rav og skaller ved Limfjorden

Det er en rigtig efterårs- og vinteraktivitet at samle rav, skaller, sten, fossiler og andre sjove strandsager, og en tur til stranden kan hurtigt udvikle sig til en spændende jagt for hele familien. Når det kommer til rav, så er rav er lettere end sten, og det skyller op på stranden sammen med tang og skaller. Når du skal finde rav, er det derfor i opskyllet, du skal lede.

Vi anbefaler at gå på jagt efter rav ved fralandsvand. Fralandsvand danner nemlig en modgående understrøm nær havbunden, der transporterer det lette rav ind på stranden - og måske helt op til dig, der går og leder.

Vesthimmerland har mere end 108 km kyst ud mod Limfjorden. Du vil opleve forskellige strande og naturområder, alt efter om du besøger Ertebølle, Hvalpsund, Løgstør eller måske Trend. I Hvalpsund ligger den kystnære naturbase, hvor I finder forskelligt udstyr til aktiviteter ved Limfjorden, mens Ertebølle er et særligt historisk interessant sted på grund af Ertebøllekulturen.

Få inspiration til kreative projekter med dine strandfund

Billede af naturmaterialer i kurv

Gå på naturskattejagt i skoven

November er måneden, hvor mange tager i skoven for at samle materialer ind til juledekorationen og andre hyggelige juleaktiviteter. Det er gratis at samle mos, kogler, blade, bær, pinde og lignende til dig selv på alle kommunale og statsejede arealer. Du må samle det, der kan være i en pose – eller i din hat, som man sagde engang.

Du må ikke klippe hverken gran eller grene af træerne – du må altså kun samle de grene, der allerede er faldet af træet.

Naturekspeditionen inviterer ofte på tur i november og december, hvor du kan få lov til at samlet gran og andre fine sager ind før julemåneden. Hold øje med vores arrangementer, og skriv til os, hvis du har en idé eller et spørgsmål.

Billede af en mosbamse

Lav din egen mosbamse

Her er et hyggeligt søndagsprojekt for store og små.

Tag hele familien med i skoven i november, og saml mos, kogler og bær. Derhjemme eller på en af Vesthimmerlands naturbaser kan I efterfølgende lave jeres egne sjove mosbamser.

Husk varm kakao!

Mini-guide: Lav din egen mosbamse

Et stykke brød med flot, hjemmelavet hybenmarmelade

Naturen byder stadig på svampe og andet spiseligt i november

Der er stadig mad at hente i naturen i november. Blandt spisesvampene kan du bl.a. gå på jagt efter østershatte og kantarel, og vi anbefaler, at du besøger Jenle Plantage, Uhrehøje Plantage og Myrhøj Plantage. Det er nogle af Vesthimmerlands bedste steder at samle svampe.

I november får vi som regel den første frost. Let frost er godt nyt for dig, der vil samle hyben, for hyben bliver sødere efter let frost. Smagen er på én gang sød, syrlig og floral. Brug hyben i alt fra marmelade og konfekt til hybensuppe, og husk, at du hjælper de hjemmehørende planter og dyr, når du forhindrer den invasive hybenbusk i at sprede sig.

Billede fra skoven

Nogle træer samarbejder med dyr for at sprede frø

Alle nye træer begynder med et frø, f.eks. et agern eller bog, der bliver til henholdsvis egetræ og bøgetræ. Træerne kan ikke bevæge sig og sprede deres afkom på samme måde som dyrene. Derfor har de fundet andre måder, der bl.a. involverer dyr og vind, så de får spredt deres frø eller frugt, og dermed sikrer næste generation af træer. Bag hvert eneste frø ligger mange tusinde års udviklingshistorie, som er resulteret i en bestemt sprednings- og overlevelsesstrategi. 

Nogle træer spreder sig i samarbejde med dyr. Skovskader, egern og mus er flittige "skovarbejdere", der flytter og gemmer træernes frø i depoter, så de har føde senere på året. Selvom dyrene kan huske ganske mange depoter, glemmer de dem af og til, eller dør, før depotet er tomt. På den måde skyder nye træer op, og skoven bliver rigere.

Måske kender du betegnelsen musebøg? Det er navnet på et træ med mange bøgestammer – et træ, der opstår, fordi en mus har gemt et depot med mange bog i jorden. Prøv at kigge efter, næste gang du er i skoven. Måske ser du en musebøg!