Juleaktiviteter i Vesthimmerland
Hvert år sørger Naturekspeditionen i samarbejde med de vesthimmerlandske nisser for, at børn og andre juleglade sjæle kan tage ud i det fri og prøve sjove juleaktiviteter.

I Aars Skov kan man i december måned komme i nisseskole. I nisseskolen kan børn og voksne lære om både nisser og natur, ligesom det også bliver tydeligt, at visse trolde - meget mod deres egentlige natur - er helt juleglade.
I Jenle Plantage og Uhrehøje Plantage kan børn og deres voksne i julemåneden gå på jagt efter nissernes nissevenner på de to ruter.