Byg dit eget insekthotel
Vil du gerne have flere insekter og fugle i din have, og samtidig gøre noget godt for biodiversiteten? Så byg dit eget insekthotel.
Hvad er et insekthotel?
Et insekthotel er et sted, hvor insekterne kan gemme sig, finde føde og lægge æg. Det kan f.eks. være en bunke kvast, du lader ligge et sted i haven. Bunken kan bestå af alt godt fra haven – grene, kviste, blade, siv, blomsterstande og andet afklip. Jo større kvastbunken er, jo bedre er det for insekterne.
Der er ikke nogen opskrift på, hvordan du fremstiller det perfekte insekthotel, og det må gerne være vind og skæv – det er insekterne nemlig helt ligeglade med. Det bedste insekthotel er dog et, der bliver det samme sted i have, men som fyldes op med nyt kvast år efter år.
Få inspiration til dit insekthotel
Vil du gerne bruge lidt mere tid på dit insekthotel, finder du her inspiration til forskellige hoteller i forskellige størrelser.



