Guide: Sådan bygger du dine egne fuglekasser

Det er nemt at bygge redekasser til fuglene. Og der er brug for dem, for mange af fuglene i Danmark mangler tag over hovedet. Samtidig er det en hyggelig aktivitet for børn og voksne at mødes om hjemme i haven, og glæden bliver kun større, når redekassen får beboere. Her får du Naturekspeditionens bedste råd til, hvordan du selv bygger en redekasse til de lokale fugle. 

Billede af der bygges fuglekasser i skoven
Blåmejser på foderbræt

Fuglene har brug for dig

Fugle lever helst steder med gamle træer. Særligt store, svækkede og døde træer er attraktive for fuglene, fordi der ofte er naturlige hulheder og barksprækker. I huller og sprækker finder fuglene føde som insektlarver, barkbiller og lignende, og samtidig giver hulrummene gode muligheder for at finde redehuller.

I Danmark er vi fattige på gamle træer. I mange år har mange træers formål været tømmer, og oldgamle, krogede og frie træer har været en mangelvare for fugle og andre dyr. Det kan vi ikke ændre med et trylleslag. Til gengæld kan du bygge og opsætte dine egne fuglekasser, og på den måde gøre en positiv forskel. Du kan også værne om træerne i din have, så de får lov at vokse sig store og givende for fugle og andre dyr.

Mange fuglearter er i tilbagegang. To undersøgelser fra DOF viste i slutningen af 2025, at mange mejsearter går tilbage, ligesom bestandene af finker og værlinger også bliver mindre. Selv musvitten, en af de mest almindelige fugle i Danmark, går tilbage. Årsagerne til fuglearternes negative bestandudvikling er manglende levesteder, ringere fødegrundlag og sygdomme.

Kom i gang med at bygge fuglekasser

Du behøver ikke bruge mange hundreder kroner, når du vil hænge redekasser op i haven. Med få midler kan du selv bygge fuglekasserne, og så bliver de helt som du vil. Når du vil bygge dine egne fuglekasser, så anbefaler vi, at du bruger de materialer, du allerede har. Genbrug og brug det, du har, før du stormer ud og køber nyt. På den måde gør du noget godt for planeten og sænker dit forbrug.

Har du gamle æblekasser eller lignende stående, du ikke længere bruger, kan de måske med få midler blive til redekasser i stedet. Undgå trykimprægneret træ og overvej, om du behøver male redekassen, når den er færdig. Tænk over, at fuglene foretrækker det så naturligt som muligt.

Brug allerhelst træ, der kan holde til mange sæsoner i regn, vind og sol. Lærketræ, egetræ og gran for eksempel. 

En fuglekasse / redekasse i tre plan samt et insekthotel
Redekasse i hjertetræ

Sådan bygger du en god redekasse

En god redekasse bør være nem at gøre ren. Gråspurvene går godt nok op i forårsrengøring, men det gør mejserne for eksempel ikke, og derfor er det en god idé at gøre det nemt at åbne taget eller fronten på fuglehuset, så du efter endt ynglesæson eller inden den nye sæson kan tømme kassen for indhold. Tænk dette ind i dit design.

Du bør også forsyne kassen med et eller flere små huller i bunden, så fugt og regn kan løbe ud. Derudover bør der være 20-22 cm. ned til bunden fra indflyvningshullet, så ungerne er i nogenlunde sikkerhed for rovdyr.

Vil du sikre kassen endnu mere mod rovdyr og flagspætter, kan du købe hulbeslag, der gør det umuligt at få adgang. Omvendt savner flagspætten også træer at hakke redehuller i, så du kan overveje at give den plads i haven.

Huller til forskellige fugle

Indflyvningshullet i redekassen er afgørende for, hvilke fugle du får til nabo. Brug disse hulstørrelser og højder som rettesnor:

Fugle Hulstørrelse Højde
Blåmejse, topmejse, sumpmejse og sortmejse 28 mm.  1,5 - 3 meter
Musvit, skovspurv og spætmejse 32 mm.  1,5 - 3 meter
Gråspurv, evt. broget fluesnapper eller rødstjert 35 mm.  1,5 - 10 meter
Solsort og stær 50 mm. Mindst 2 meter

Redekasser til for eksempel ugler og andre rovfugle er i en klasse for sig, da de er meget større og skal hænge meget højt oppe sammenlignet med redekasser til småfuglene.

Her kan du hænge fuglekasser op

Mejserne bryder sig ikke om at bo i boligkomplekser med andre fugle. Derfor kan det være en god idé at sprede fuglekasserne rundt omkring i haven. Skovspurvene er til gengæld meget sociale og bor gerne tæt, og de slår sig gerne ned i et fuglehøjhus eller et fuglerækkehus.  

Redekasserne bør vende mod nord eller øst. Tænk over, at de ikke peger mod vest, så redekassen overopheder i hård sol. Der bør desuden være uhindret indflyvning, så beboerne frit kan flyve til og fra, og rovdyr ikke så nemt kan få adgang til kassen.

Vil du hænge redekassen op i et træ, anbefaler vi rustfri søm eller snor, der ikke gnaver ind i træet og gør skade.

Forskellige huller til forskellige fugle i redekasser

Et tip

Vil du gøre din have endnu mere fuglevenlig, kan du plante eller så hjemmehørende planter, der gør gavn for insekter, sommerfugle og bier.

På den måde vil fødegrundlaget blive bedre for de fugle, der har brug for det.

Sjove fuglefacts til dig, der elsker fugle

  • Spætmejsen er den eneste fugl i Danmark, der kan løbe med hovedet nedad. Den kan finde på at slå sig ned i en redekasse i haven, og så kan du være heldig at høre den hamre og banke. Spætmejsen murer nemlig indflyvningshullet til med ler, så andre fugle ikke kan komme ind.
  • Musvitter er meget hierarkiske, og hanner med bred bryststribe dominerer over hanner med tyndere stribe.
  • Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl efter fuglekongen, og den er let genkendelig med sin strittende hale og travlhed i fødesøgningen. Hunnen vælger den han, der har bygget flest og flotteste reder.
  • Rødhalsen har større øjne end de andre spurve, og derfor kan den søge føde tidligere om morgenen og senere om aftenen end mange andre fugle, fordi den lettere spotter fjender.
  • Vidste du, at spætten er en hulrugende fugleart, der selv laver hullet til sin rede? Den bruger kun det samme hul én gang, så andre fugle kan overtage redehullet året efter. På den måde er spætten en vigtig art, der skaber levesteder til de andre.