Maj-gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis)
Maj-gøgeurt er en pionér-art på fugtige enge og moser, dvs. den er blandt de første arter, det etablerer sig i et forstyrret område. Forstyrrelsen kan bl.a. være slåning af planter, optramp af dyr, afgræsning, osv.
De bittesmå frø spredes over lange afstande med vinden. De kan ligge i jorden flere år, før de spirer. I den tid skal frøet indgå i en symbiose med en svamp, der kan give frøet næring til spiring. Næringsstrømmen kan gå begge veje, så både svamp og plante får noget ud af det, derfor er det en symbiose.
Blomsten er nektarløs og narrer ganske enkelt uerfarne humlebier, biller og fluer til bestøvning med sin flotte farve.
Det latinske ord Dactylorhiza hentyder til rodknoldens håndformede udseende. Dactyl betyder finger og rhiza betyder rod. Majalis henviser til blomstringen i maj.
Det danske navn ’gøgeurt’ skyldes at de blomstrer samtidigt med gøgens komme. Ordet orkidé kommer fra orchidos, der betyder ’testikel’ på græsk (pga. rodknoldens form).
Orkideer har gennem århundreder været kendt, grundet et ry som sexstimulerende middel. Alle danske orkidéer er dog fredede og må altså ikke plukkes, graves op eller ødelægges.