Vi sætter fokus på biodiversitet
For at forbedre biodiversiteten omkring det gamle rådhus i Farsø, slås græsset kun én gang om året, og det afslåede materiale samles op og fjernes. Det gøres for at give plads til flere nøjsomme urter, der ikke klarer sig godt i kampen om plads med de dominerende græsser. Med flere nøjsomme urter, kommer også flere blomster og dermed et mere mangfoldigt smådyrsliv.
Vil du gerne selv plante vilde arter i din have, kan du følge vores indsamlings- og såvejledning.
Bliv klogere på de forskellige arter, der får plads i området.