Sådan sår du frøene fra de vilde planter
Når du skal så frø fra vilde planter, er det bedst at efterligne planterne i naturen. De fleste frø har godt af at ligge i jorden i løbet af vinteren, da de har behov for en kuldeperiode og skiftende temperaturer, som fremkalder spiringen, når foråret kommer. Du kan dog så de vilde frø fra det sene efterår og helt frem til april.
Du kan så frøene direkte på lysåbne arealer, hvor der er bar jord. Frøene skal sås i en dybde, der svarer til 1-2 gange frøets egen diameter. Er frøene meget små, kan du blande dem med lidt sand og drysse dem ovenpå jorden.
Tip! Er du træt af muldvarpeskud i haven, kan du så dine vilde frø i den fine nyblottede jord, som muldvarpen har efterladt. Læs mere om muldvarpen.
Sjove aktiviteter med frø
Send en vild hilsen med frø